Forside Nyheder

Samsung klar med Apple Music på nyere TV modeller

-

Har du et nyere Samsung Smart TV (2018-2020), og er du Apple Music abonnent, så kan du fra i dag lytte til din yndlingsmusik og se dine yndlingsmusikvideoer på dit Samsung TV.

Har man et Samsung Smart TV-model fra 2018 til 2020 kan abonnenter nu også gå på opdagelse i sin Apple Music konto fra sit TV og streame over 60 millioner sange uden reklamer, se top musikvideoer og lytte til tusindvis af playlister skabt af forskellige musikeksperter.

Annonce:

”Vores mål har altid været at levere den bedste underholdning og oplevelse til forbrugerne – og nu hvor alle mennesker bruger meget mere tid derhjemme er vi meget mere fokuserede og dedikerede til denne mission,” siger Morten Bang, Account Manager & Product Specialist TV/AV Samsung Electronics. ”Sidste år var vi den første TV-producent til at tilbyde Apple TV-appen og i dag er vi de første til at tilbyde Apple Music. Vores partnerskab med Apple er en stor fordel for vores brugere, der gennem deres Smart TV får mulighed for at tilgå et stort univers af indhold og underholdning”, fortæller Samsung Danmark i en pressemeddelse

Ejere af et Samsung Smart TV kan downloade Apple Music fra Samsung Smart TV’ets App Store, logge ind på deres konto med deres Apple ID eller oprette en profil direkte fra deres Smart TV. Brugere der ikke har en Apple Music konto endnu, kan oprette en profil og få gratis adgang i tre måneder.

Ud over Apple Music’s store katalog kan abonnenter også se originale shows, spændende koncerter og andet eksklusivt indhold på deres Samsung Smart TV.

Annonce:
KILDEPressemeddelse, Samsung Danmark
Forrige artikelMotorola vender tilbage til topklassen med Edge+
Næste artikelApple dropper Intel: Putter iPhone-chips i Macs i 2021
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.