Forside Produkter Mobil

Samsung lancerer en 5G-telefon i mellemprisklassen

-

Samsung Galaxy A51 5G er en ny 5G-smartphone i mellemprisklassen.

Samsungs A-serie indenfor Galaxy-smartphones er teknisk veludstyrede telefoner, til priser hvor flere kan være med, og nu kommer der også en 5G-telefon i den serie.

Annonce:

Galaxy A51 5G kommer med en skærm med Samsungs Infinity-O teknologi (Super AMOLED), et quad-kamera, lang batteritid og mulighed for 5G-forbindelse på mobilnettet.

“Vores ambition med Galaxy A-serien har altid været at gøre vores nyeste innovationer tilgængelige i forskellige prisklasser, men uden at gå på kompromis med de vigtigste features”, fortæller Claus Holm, IM Director og Country Manager for Samsung Danmark, og fortsætter:

“Vi er glade for at kunne tilbyde 5G til endnu flere af vores kunder med Galaxy A51 5G, som en naturlig udvikling i at levere produkter til næste generations 5G-forbindelse”.

Skærmen en på 6,5″ og batteriet på 4.500 mAh. Der kan oplades med 15 watt.

Telefonens kommer med et quad-kamera. Det 48 MPixel-hovedkamera, sammen med 12 Mpixel Ultra Wide-kamera, hjælpe bl.a. med at fange landskabsbilleder, mens de øvrige 5 Mpixel-makrokamera og 5 Mpixel Depth-kamera hjælper med detaljerne tæt på, med mulighed for effekter som baggrundssløring omkring objektet i billedet.

Til videooptagelserne er der automatisk stabilisering. Samsung kalder det Super Steady Video, og den teknologi giver mere rolige optagelser, selv om telefonen er håndholdt.

Samsung Galaxy A51 5G kommer en 8-kernet CPU, 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Dertil et MicroSD-slot der kan tage memorykort op til 1 TB.

Den er en del af Samsungs økosystem for intelligente apps og tjenester, herunder Bixby (Vision, Lens Mode, Routines) og Samsung Health.

Telefonen leveres i farverne Prism Cube Black, Prism Cube White og Prism Cube Pink.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy A51 5G koster kr. 3.699,-

Lanceres i Danmark i juni måned.

 

Annonce:
Forrige artikelMicrosoft udsætter lancering af Surface Neo og Windows 10X til 2021
Næste artikelTilmeld dig til en forsmag på Microsoft xCloud gamestreaming
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.