Forside * Featured

YouSee sætter mobildata fri i 5 mdr., næsten da

-
Foto: recordere.dk

Mobilkunder hos YouSee får nu 5 måneders næsten fri mobildata i Danmark, fra 1. maj til 30. september.

YouSee forventer at mange vil holde ferie i Danmark i år, og nu slipper de mobildata fri i 5 måneder. Eller næsten fri, for der er en øvre grænse, men den er sat så højt at de færreste vil ramme loftet fra en mobil enhed.

Det betyder at alle YouSee mobil-kunder bare kan bruge løs af internet på mobilen, indenfor landets grænser, uden at få en ekstra regning. Den næsten fri trafik gælder i perioden fra 1. maj til og med 30. september

Annonce:

“Vores mobilkunder får mulighed for at bruge alt det data, som de har lyst til hen over sommeren. Det håber vi vil være til gavn for mange, herunder den store del af vores kunder, der i år forventes at holde deres sommerferie i Danmark”, fortæller Jacob Mortensen, direktør for YouSee og fortsætter:

“Vi kan se, at vores kunder streamer mere tv end de plejer, og det er forventeligt, at det øgede streamingforbrug i nogen grad også vil gøre sig gældende, når vi til sommer drager ud i sommerlandet med familien. Med fri data har vores mobilkunder mulighed for at streame alt det indhold, de vil, høre musik, tjekke nyheder og måske arbejde hjemmefra, hvis det bliver nødvendigt hen over sommeren”.

Det er ikke første gang, at YouSee giver mobilkunder fri data i sommerperioden, men da flere danskere end tidligere holder sommerferie i Danmark i år, så forventer teleoperatøren at flere kunder vil benytte sig af de ekstra data i år.

Coronavirus har allerede givet anledning til et øget dataforbrug hos YouSee mobilkunder på 30% i første kvartal af 2020, sammenlignet med samme kvartal året før, og det er den udvikling YouSee forventer fortsætter henover sommeren.

Loftet på “fri data” er 1 TB/måned (1.000 GB/måned). Ifølge YouSee svarer det til at streame Netflix i HD-kvalitet på mobilen i ca. 1.000 timer. Da der kun er mellem 720-744 timer i en måned, så når man ikke engang loftet ved at streame Netflix i døgndrift.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.