Forside * Nyheder

Medie: Disney+ udsættes i Danmark

-

Det amerikanske medie Cnet fortæller at Disney har udsat lanceringen af Disney+ i flere lande. Det var forventet, at det skulle være sket til sommer, men nu forventer man først at lancere Disney+ i Danmark i september.

Havde du glædet dig til at få adgang til Disneys univers af film og serier via deres streamingtjeneste Disney+ til sommer, må du væbne dig med tålmodighed. Ifølge det amerikanske medie kommer det først til at ske til september. Disney har offentliggjort deres regnskab i denne uge, og i den forbindelse fortalt om deres fremtidige planer

Annonce:

I dem står det, at de nordiske lande først får adgang til tjenesten fra september sammen med Belgien, Luxembourg og Portugal.

Disney+ blev lanceret sidste år i USA, Canada og Holland, og er kommet godt fra start, og brugere af tjenesten har adgang til Disney’s egne film og serier, der også tæller Star Wars universet og superheltefilm fra Marvel Studios.

Tjenesten er vokset hurtigt i tilgængelige lande, ikke mindst her under coronaepidemien. Hvor Disney+ havde nået 33,5 mio. abonnenter per 28. marts 2020, så er det tal steget til 54,5 millioner per 4. maj.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.