Forside * Featured

YouSee: Gratis film-forspring til tv-kunder

-

YouSee har indgået en aftale om at give tv-kunder et gratis ‘forspring’ til streaming af film fra Nordisk Film distribution.

Når en film har gået i biografen så går den videre til digital køb og leje, og derefter bliver den tilgængelig for andre streamingtjenester.

Annonce:

En ny aftale mellem YouSee og Nordisk Film betyder at de film som Nordisk Film distribuerer kommer først ud hos YouSee, når salg/leje-vinduet er overstået.

Udover at YouSee-kunder får et ‘forspring’ i denne fase af filmdistributionen, så bliver filmene også gratis for alle tv-kunder hos YouSee.

Samarbejdet mellem YouSee og Nordisk Film strækker sig over tre år og giver bl.a. YouSee’s tv-kunder mulighed for at streame danske film som Klovn The Final og senere Marco effekten samt internationale film som 1917, Knives Out og Chaos Walking, når de har haft premiere i biografen og været tilgængelige som digitalt køb og leje.

I dag den 1. maj har de to første film fra Nordisk Film premiere hos YouSee, nemlig action-thrilleren Angel Has Fallen og gyser-dramaet Midsommar.

 

1917 er en af de film der senere bliver gratis for YouSee tv-kunder

 

Tilgængelighed

Filmene bliver en del af grundpakken og er derfor tilgængelig for alle tv-kunder hos YouSee.

De kan streames via tv-boksen, YouSee Tv & Film-app’en samt tv.yousee.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.