Forside Emner Spil nyheder

Assetto Corsa Competizione tager springet fra pc til konsol

-

En af de bedste bilsimulatorer tager nu springet fra pc til konsollerne. Vi har kørt et par omgange i det licenserede GT3 spil.

Det oprindelige Assetto Corsa Competizione udkom i 2018 til pc og blev af mange hurtigt anset som værende et at de bedste spil til at gengive GT3 klassen indenfor racing.

Annonce:

Spillet indeholder da også alle de licenserede GT3 biler, baner og løbskalender, med alt hvad der dertil hører at sprintløb og langdistanceløb.

 

 

Ikke så flot som på pc

Grafisk er spillet noget nedskaleret i forhold til pc versionen og det ser noget groft ud sammenlignet med titler som F1, Forza Motorsport og Gran Turismo Sport. Det kører ikke nær så flydende (30 fps) og det generer øjet, når man banker afsted med op mod 300 km/t.

Til gengæld er håndteringen af bilerne og lydsiden noget af det ypperste man kan finde inden for virtuel gaming. Her kan konkurrenterne virkelig lære noget. Konstant kan man finpudse sin kørestil og finde tid rundt omkring på banerne.

Assetto Corsa Competizione er dog ikke noget let spil, hvilket nok vil skræmme en del. Til gengæld er tilfredsstillelse det større når man begynder at få styr på de mange hestekræfter.

Spillet byder på en lidt skrabet karrieredel, hvor du starter som ungdomskører og derfra skal kæmpe dig ind i mesterskabet og forhåbentlig nå helt til tops.

Derudover kan du naturligvis spille online, hvor spillet understøtter op til 20 biler på banerne ad gangen. Det er noget mindre end på pc, men det fungerer ganske fint og er nok her udviklerne, har håb om at de fleste vil lægge deres timer.

Personligt vægter jeg grafik højt, især i bilspil. Derfor er det også en skam at Assetto Corsa Competizione ikke helt leverer, hvad man bør forvente.

Styring og især lyd er fantastisk, så kan du leve med den lidt grovkornede grafik, er Assetto Corsa Competizione bestemt et besøg værd.

Herunder kan du se lidt gameplay fra spillet. Bemærk dog at det kun er første video der er fra PS4-udgaven, spillet på en PS4 Pro. De øvrige gameplay-videoer er fra PC-udgaven af spillet.

 

Gameplay eksempler

 

Pris og tilgængelighed

Assetto Corsa Competizione til konsol koster:

Er på markedet

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.