Forside * Nyheder

3 og Oister vokser og har fået moderniseret alle 30 butikker

-
Foto: 3

Teleselskaberne 3 og OiSTER nærmer sig målsætningen om samlet 1,5 millioner kunder, og er i mål med nyt butikskoncept.

Antallet af kunder hos teleselskabet 3 og OiSTER er steget med 6.000 i andet kvartal i år, hvilket bringer selskabets samlede kundebase op på 1.450.000. Det viser 3’s seneste kvartalsregnskab.

Det er dog betydeligt mindre end 3 havde forventet og det selskabet havde budgetteret med. Alligevel er der tilfredshed at spore, for det har været et udfordrende kvartal med corona-nedlukningerne.

Annonce:

“Som forventet har coronakrisen for alvor slået igennem i regnskabet for andet kvartal. Usikkerheden blandt både private forbrugere og virksomheder har betydet, at mange har sat overvejelser om nyt teleselskab på pause”, fortæller Morten Christiansen, CEO for 3 Skandinavien, i en udmelding, og fortsætter:

“Derfor er vi også glade for, at vi er lykkedes med et fint resultat trods de usædvanlige vilkår. Vi har dog stadig mærket et tydeligt behov for vores produkter under coronakrisen, bl.a. i form af stor efterspørgsel på Internet til hjemmet og mobile hjemmearbejdspladser, og det har været med til at bringe os igennem med skindet på næsen”.

3 blev tvunget til at lukke 15 af deres butikker i 2. kvartal, dem der ligger i storcentre. En nedlukning varede i 2 måneder. En tid der blev brugt til at færdiggøre en modernisering af butikkerne, så alle landets 30 3-butikker nu har fået nyt butikskoncept.

“Under nedlukningen nåede vi i mål med moderniseringen af vores 30 butikker, hvor hver eneste centimeter nu er optimalt udnyttet til at danne ramme for inspiration og god rådgivning til vores kunder”, slutter Morten Christiansen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.