Forside * Fokus

Beoplay H95: Luksus jubilæums-hovedtelefoner fra B&O

-

B&O fylder 95 år i år og fejrer det med luksus jubilæums-hovedtelefonerne Beoplay H95.

B&O kalder deres seneste hovedtelefoner for en hyldest til 95 års innovation af lyd, design og håndværk. Beoplay H95 hedder modellen, og den udkommer i et år hvor Bang & Olufsen kan se tilbage på 95 års virksomhed.

Annonce:

De nye hovedtelefoner er de hidtil mest luksuriøse fra den danske elektronikproducent, hvor der er kælet for detaljer som lydkvalitet, langvarig komfort og aktiv støjdæmpning.

“Beoplay H95 er et destilat af de bedste elementer af B&Os lyd, design og håndværk – en forbedring af høretelefonen, der højner vores 95 års arv af høje standarder”, fortæller Bang & Olufsens VP of Product Management Christoffer Poulsen.

 

 

 

Designet

B&O fortæller at Beoplay H95 er designet ud fra tanken om, at komfort og pasform er afgørende for at opleve den sande lydkvalitet. Det er et ‘over-the-ear’-design med ovale ørekopper betrukket med lammeskind i en særlig blød kvalitet

Selve bøjlen er gentænkt i et stringent nordisk design i læder og specialstrikket tekstil. Sammen med rammen i børstet aluminium er det med til at skabe et tidløst design med et minimalistisk udtryk.

 

 

 

Beoplay H95 nøgleord

  • Høj komfort takket være overtræk i lammeskind, læder og specialstrikket tekstil.
  • Høretelefonerne kan foldes samme til en flad udgave for opbevaring/transport.
  • De medfølgende flyadapter, opladningskabel og lydkabel har matchende aluminiumshus, vævet stofsnor og en læderrem.
  • Justerbar active noise cancellation (ANC) med transparency mode.
  • Enkel styring af lydstyrke, active noise cancellation (ANC) og transparency mode via berøringsbrugerflader på hovedtelefonerne.
  • Op mod 38 timers spilletid på én opladning – selv med active noise cancellation (ANC).
  • Understøtter AAC og den nyeste generation af aptX Adaptive codec.
  • Bluetooth 5.1
  • Leveres i farverne sort og grå

 

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen Beoplay H95 koster kr. 6.000,-

Kommer til salg d. 10. september.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.