Forside Indhold og distribution Film

Danskere anholdt i omfattende sag om ulovlig adgang til film og tv

-
Foto: Shutterstock.com

I en større international aktion mod filmpirater verden over er der konfiskeret servere og anholdt personer, her i blandt i Danmark.

Fire mænd blev tirsdag anholdt i Danmark som led i en større, international sag, hvor det er formodningen, at en kriminel organisation ulovligt har distribueret film og tv-serier med et tab for branchen på mere end 60 mio. kroner. Det skriver SØIK (Tidl. Bagmandspolitiet), der står den danske indsats, i en udmelding.

Myndighederne i 19 lande med USA, Canada, Sydkorea, Danmark og en lang række europæiske lande slog tirsdag til mod den formodede kriminelle organisation. Efterforskningen har været forankret i USA, og har været støttet af Europol og Eurojust.

Annonce:

Det er politiets formodning, at denne organisation ulovligt har skaffet sig adgang til film og tv-serier forud for deres udgivelsesdato. Efterfølgende er værkerne blevet distribueret via servere rundt omkring i verdenen, hvor brugere har haft adgang.

Statsadvokaten for International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) har i den danske del af aktionen ransaget hos en 40-årig mand i Søllested, en 35-årig mand i Horsens, en 40-årig mand i Nakskov og en 48-årig mand i Skovlunde.

“Det rammer samfundsøkonomien og os alle, når der bliver snydt med rettigheder for film og tv-serier. Branchen bliver ramt direkte på pengepungen, men det rammer også alle de, der arbejder med at lave film og tv – som fx skuespillere, musikere, frisører og makeupartister. Derudover går statskassen også glip af moms og afgifter”, fortæller vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein fra SØIK, hvor den særlige IPR-gruppe (Interlectual Property Rights), der efterforsker den form for sager i Danmark

De fire mænd er sigtet for ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter efter straffelovens § 299 b, nr. 1, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2. De fire sigtede er blevet afhørt og herefter løsladt.

Under ransagningerne blev der beslaglagt servere og øvrigt it-udstyr. Det skal nu undersøges nærmere af Rigspolitiets it-specialister fra NC3, der deltog i ransagningerne.

Myndigheder fra 19 lande deltog i aktionen, og flere end 60 servere med ulovligt indhold er taget ned i blandt andet Danmark, Sydkorea, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Letland, Rumænien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Holland, Norge og Storbritannien.

 

Se også

Det var et af verdens største piratnetværk der faldt tirsdag

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.