Forside * Featured

Smugkig på efterårsnyhederne fra Philips Hue

-

Efterårskollektionen fra Philips Hue er lækket. Få et smugkig på hvad der er på vej.

Vi har allerede skrevet om at Philips Hue er på vej med en ny pære med den lille E14 sokkel. En dråbeformet pære der supplerer de kertepærer der allerede findes til samme E14-fatning.

Annonce:

Philips Hue nyhed: Dråbeformet pære med den lille E14 sokkel

Men der er flere nyheder på vej. Disse er lækket via bloggen hueblog.de, og viser at Hue satser på at have mange flere filament-pærer i sortimentet. Det er pærer der ligner gammeldags glødepærer, af den type med gennemsigtigt glas og synlig glødetråd.

 

Ny kertepære med E14

Hue kommer med en ny udgave af kertepæren White Ambiance. Det er den type pære der kan lyse med forskellige nuancer af hvid, fra den varme sterinlysstemning med det varme orangetonede lys, trinvist op til det koldere og mere blåtonede dagslys.

Den nye kertepære er fortsat til den lille E14 sokkel og kommer nu med Bluetooth, så den både kan benyttes som en del af et Philips Hue smartlys system eller solo, med direkte styring via app.

 

Store filament-pærer

Når efterårsnyhederne Philips Hue lander i butikkerne vil der være flere filament-pærer at vælge mellem, den type pærer der leder tankerne tilbage på gammeldags glødepærer, med gennemsigtigt glas så glødetråden ses.

Det er pærer der ses og bliver en del af hjemmets design.

Der er store og meget store pærer blandt Hue-nyhederne. Begge modeller med den store E27 sokkel.

Den meget store pære måler 12,5 cm i diameter mens den lidt mindre – men stadig store – filament-pære måler 7,2 cm i diameter

Lyset fra disse pærer er meget varm hvid. Sterinlys-stemning med 2.100 grader Kelvin og lysstyrken er 550 lumen, svarende til en gammel 40 watt glødepære.

 

Philips Hue Iris får kraftigere lys

Bordlampen Iris kommer i en ny udgave med kraftigere lys. Hvor nuværende Iris-lampe kan lyse med 210 lumen, svarende til ca. 20 watt for en gammel glødepære, så får den nye 570 lumen, svarende til ca. 50 watt med en gammeldags glødepære.

Philips Hue Iris kan indstilles til en vilkårlig farve, der vælges ud fra en farveskala med 16 millioner farver, og der er også mulighed for at vise forskellige farvetoner af hvid.

 

Ensis pendel: Nu i sort

Philips Hue Ensis pendel, der f.eks. kan bruges til at hænge over spisebordet eller køkkenbordet, har hidtil kun kunnet fås i hvid.

Med efterårskollektionen fra Hue kommer der også en sort udgave.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.