Forside Produkter HiFi & Surround

Sony klar med WH-1000XM4 – Kongen af støjreduktion er blevet opdateret

-

Sony WH-1000X familien er længe blevet karakteriseret som en af de allerbedste trådløse hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Og i dag annoncerer Sony så 4. generation af hovedtelefonerne WH-1000XM4.

Med dagens lancering af 4. generation af 1000X familien bliver støjreduktionen endnu bedre, uanset om du bruger Sony WH-1000XM4 i flyet, offentligt transport, eller hvor du ellers bruger dine hovedtelefoner.

Sony har også tilføjet nogle nye smarte funktioner som f.eks. afbryder musikken eller podcasten, hvis du begynder at tale. Det kalder Sony “Speak-to-chat”.

Annonce:

Batteritiden er den samme som forgængeren WH1000XM3, og det vil sige at du starig har 30 timers batteritid med aktiv støjreduktion slået til, og 38 timer hvis du ikke bruger støjreduktion. Så du kan stadig flyve med på selv de længste flyruter uden at skulle genoplade. Når de løber tør, skal du bruge ca. 3 timer på at oplade fra 0-100%.  Til gengæld kan du på 10 minutter oplade til 5 timers afspilning, hvis det er kritisk.

 

Endnu bedre digital lydforbedring

Sony WH-1000XM4 kommer med DSEE Extreme, som er Sony’s egen digitale lydforbedring, til gengæld er der ifølge deres dataark røget et par for mange vigtige Codecs. Hvor WH-1000XM3 understøttede SBS, LDAC, AptX, AptX HD og AAC, understøtter 4. generation kun SBC, LDAC og AAC.

Støjreduktionen er også blevet forbedret, og det skal blive spændende at teste de nye modeller når de kommer på markedet. Det er Sony’s egen HD støjreduktionschip QN1, der forbedrer støjreduktionen.

Sony WH-1000XM4 har også fået 360 Reality Audio, som skulle give en mere surround-lignende lyd, der ifølge Sony selv skulle placere lytterne midt i musikken. Dette kræver at man installerer Sony’s app på enten Android eller iOS.

Sony har også forbedret de indbyggede mikrofoner, så du får endnu klarere telefon- eller mødesamtaler når du bruger hovedtelefonerne.

 

Stadig både Google Assistant, Siri og Alexa

Sony WH-1000XM4, har stadig samme funktioner til brug af tale-assistenter som forgængeren, og ligesom på M3 har de stadig en adaptiv lydkontrol, der gør at dine hovedtelefoner løbende ændrer lyden udfra dine omgivelser.

Designet ligner sig selv, selvom Sony har forbedret på flere områder, og gjort dem 1 gram lettere, er det svært at se om man går med M3 eller M4. De har dog forbedret bøjlen, så WH-1000XM4 skulle være endnu mere komfortable at gå med over længere tid. Ligesom earpads er blevet 10% større.

 

Sony har opdateret Bluetooth funktionerne, så du kan have flere aktive tilslutninger til hovedtelefonerne, som har været en savnet funktion på de tidligere versioner. Med den nye funktion finder Sony selv ud af, at ringer din telefon når du bruger hovedtelefonerne på din computer, så skifter de selv over til telefonen, så du kan tage opkaldet.

Samtidigt har Sony WH-1000XM4 også fået en proximity-sensor som opdager du tager dem af, og så pauser musikken. Når du tager dem på igen, starter musikken automatisk igen.

 

Pris og levering

Sony WH-1000XM4 kommer i sort og silver og kommer til at koste 2.800,- DKK. De kan købes fra midt august.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.