Forside Produkter Lys

Ny Hue lightstrip kan lave ‘Ambilight’ på alle TV

-

Philips Hue lancerer en lysslange der kan lyse i flere farver samtidig

Play gradient lightstrip er en nyhed for smartlys-specialisterne hos Philips Hue. Hvor den tidligere lysslange kun kunne lyse med én farve ad gangen, så kan den nye lyse med flere farver og blande dem med en blød gradueret overgang imellem hver farve.

Annonce:

Resultatet ligner det der kan skabes med Ambilight på Philips TV, og derfor har Philips Hue da også taget den skridtet videre – og lavet ‘Ambilight’ der kan bruges til alle TV.

 

 

Play gradient lightstrip kommer i tre størrelser:

  • 55-tommer (passer til TV på 55″ – 60″)
  • 65-tommer (passer til TV på 65″ – 70″)
  • 75-tommer (passer til TV på 75″ – 85″)

Så sætter man lysslangen fast bag på TV’et som illustreret her:

 

 

Herefter danner lyset en baggrundsbelysning med 7 zoner. 2 zoner i hver side og 3 i toppen.

De enkelte lysdioder inde i slangen kan styres hver for sig og skifte farve ud fra en palette på 16 millioner farver.

Play gradient lightstrip kan dog ikke gøre det alene. En måde at styre lysslangen er gennem Philips Hue Play HDMI sync box. Der er en boks med HDMI kilder som kan skabe lyset ved at analysere billedeindholdet fra hver kilde.

Det kan f.eks. bruges til lyseffekter for en tilsluttet konsol.

 

 

En anden måde at styre Philips Hue Play gradient lightstrip på, er via desktop-applikationen Philips Hue Sync desktop. Det er en app til Windows og Mac, der kan styre Hue lys ud fra indholdet på computerskærmen.

Via Hue Sync app er det muligt at styre hastighed og intensitet på lyseffekterne samt justere rummets lys.

 

 

Pris og tilgængelighed

Philips Hue Play gradient lightstrip koster:

  • 55-tommer kr. 1.349,-
  • 65-tommer kr. 1.499,-
  • 75-tommer kr. 1.729,-

Lander i butikkerne d. 6. oktober.

En philips Hue Play HDMI Sync box koster omkring 1.700 kr.

 

Se også

Danske priser og tilgængelighed på Philips Hue efterårskollektion

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.