Forside * Nyheder

Philips klar med nye topmodeller OLED TV

-

 

Annonce:

Den nye OLED+935 serie fra Philips kommer i 48, 55 og 65 tommer med B&W-lyd og 4-sidet Ambilight

Philips er klar med nye flagskibsmodeller indenfor OLED TV. Det er TV der kommer i størrelserne 48″, 55″ og 65″.

Den nye serie hedder OLED+ 935, og er OLED TV med 4K UHD, HDR og lyd fra Bowers & Wilkins.

De nye TV kommer med Philips end P5 videoprocessor, der via kunstig intelligens (AI) kan bearbejde billederne, forbedre opskalering, fjerne uønsket støj eller artifakter fra komprimering mm.

Ønskes i stedet billedbearbejdning som Hollywood anbefaler så kommer disse TV også med ‘Filmmaker Mode’.

Med 935-serien hopper Philips også med på den mindre 48″ størrelse indenfor OLED TV. Så er der ikke plads til et 55″, kan det være der er plads til et 48″ i stedet, og den størrelse OLED ser også ud til at være populær blandt gamere, der benytter de mindste OLED TV som monitor.

 

 

4-sidet Ambilight vender tilbage. TV-skærmen er hævet fra fod og højttaler, så der er blevet plads til Ambilight på undersiden.

Højttaleren er en soundbar med 3.1.2 kanaler. Den er udviklet af højttalerspecialisten B&W, og har tre frontkanaler (venstre, center og højre), en subwoofer og to højttalere der skyder opad for Dolby Atmos-effekter.

Diskanten på center-højttaleren er placeret ovenfor selve soundbaren, som det kendes fra flere af B&W’s højttalere. Philips fortæller at det hjælper på klarheden i vokal og tale.

De nye TV understøtter også DTS Play-Fi, der er et trådløst lydsystem med multirum understøttelse. Det DTS’ svar på Sonos, og der kan forbindes højttalere i zoner med både mono, stereo og surround (5.1).

Der understøttes HDR i alle gængse udgaver. Det er HDR10, HDR10+, HLG samt Dolby Vision.

De nye Philips TV fortsætter med Android TV 9.0 som smart tv. Der er stemmestyring via Google Assistant og Alexa.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

  • 48″ Philips OLED+ 935 koster kr. 18.000,-
  • 55″ Philips OLED+ 935 koster kr. 21.000,-
  • 65″ Philips OLED+ 935 koster kr. 27.000,-

55″ og 65″ lanceres her i september og 48″ følger i oktober måned.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.