Forside * Featured

Sony afslører hvilke PS4-spil der ikke kører på PS5

-

PlayStation 5 kan afspille de fleste PS4-spil. Der er kun enkelte spil der ikke understøttes og nu har Sony sat navn på dem.

Den kommende nye spillekonsol PS5 er bagudkompatibel en generation. Det betyder at den kan afspille PS4-spil, men ikke spil fra PS3, PS2 eller PS1.

Annonce:

Dermed klarer PlayStation 5 af afspille over 4.000 spil udviklet til PlayStation 4. Er PS4-spillet på en fysisk disk skal det være via den store PS5-konsol. Den mindre ‘PS5 Digital Edition’ har ikke optisk drev.

Men der er enkelte PS4-spil der ikke vil fungere på PS5, og nu har Sony løftet sløret for titlerne.

Læs også: SKILT AD: Sådan ser Playstation 5 ud inden i.

De har fundet ti PS4-spil der ikke virker på PS5. Det er:

  • DWVR
  • Afro Samurai 2 Revenge of Kuma Volume One
  • TT Isle of Man – Ride on the Edge 2
  • Just Deal With It!
  • Shadow Complex Remastered
  • Robinson: The Journey
  • We Sing
  • Hitman Go: Definitive Edition
  • Shadwen
  • Joe’s Diner

Udover disse spil så advarer Sony også om at der kan mangle funktioner i PS4-spil spillet på en PS5, grundet forskelle mellem konsollerne, ligesom de ikke vil udelukke at der kan opleves fejl eller uventet opførsel på andre PS4-spil afspillet i en PS5.

De opfordrer til at man holder igen med indkøb af add-ons til PS4-spillene, til man har set om alt fungerer tilfredsstillende med de spil på PS5.

Listen over PS4-spil der ikke virker på PS5 vil Sony opdatere løbende, så der kan komme andre spiltitler på senere.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.