Forside * Featured

Nye og opdaterede produkter til Philips Hue

-
Philips Hue Appear 3

Philips har i samarbejde med Signify udvidet udvalget af udendørslamper til Philips Hue. Oven i det er de klar med en opdateret version af deres populære Dimmer Switch.

Philips har netop annonceret en række nye udendørsprodukter, samt en opdatering af deres populære Dimmer Switch.

 

Annonce:

Den nye udendørslampe – Philips Hue Amarant – gør det muligt at oplyse vægge og facader i farver og skabe den rigtige atmosfære haven, uanset årstid. Lampen har en metalkant, der sikrer at lyset afskærmes og fokuseres mod den væg eller mur der skal belyses. Amarant kan monteres på gulvflader eller på hovedet i loftet under for eksempel et udhæng. Som en del af Philips Hue udvalg af udendørslamper med lav spænding, er det let selv at installere og udvide med flere armaturer for at skabe den rette stemning i din have eller på din altan.

Philips Hue Appear, en populær udendørs væglampe, kommer nu i børstet rustfrit stål og med let installation. Væglampen, leverer et kraftigt op- og nedlys i både hvidt og farvet lys, og skaber en smuk effekt på væggene.

 

Lettere styring med nyt og opdateret tilbehør

Du kender måske irritationen, når en gæst har slukket for vægkontakten og du derfor ikke kan styre dit Philips Hue lys via appen eller stemmen. Løsningen på dette irritationsmoment er Philips Hue wall switch module. Modulet installeres bag den eksisterende lysafbryder i væggen og sikrer, at den smarte belysning altid er tilgængelig, selvom der ”slukkes” via kontakten. Derudover kan du i Hue-appen vælge lysscener og tilpasse, hvordan kontakten skal fungere så den passer til dit behov. Philips Hue wall switch module er batteridrevet og har en batterilevetid på mindst fem år.

Recordere.dk har spurgt til specifikationer, og har fået følgende information: Den måler 4.3 cm x 3.8 cm x 1 cm og skal installeres af en elektriker. Modulet kommer til DK i foråret og sælges eksklusivt på www.philips-hue.com de første tre måneder.

 

Et af de mest populære Philips Hue-produkter er også blevet opgraderet: Philips Hue dimmer switch. Den nydesignede fjernbetjening giver trådløs kontrol af dit Philips Hue-lys uden at bruge appen. Ud over at dæmpe eller lysne rummet, giver fjernbetjeningen også mulighed for at programmere favorit lysscener eller få det bedste lys baseret på tidspunktet på dagen. Montér den hvor som helst ved hjælp af vægpladen, eller placer den på magnetisk overflade. Uanset om det er på dit køleskab, en metal dørkarm eller bare på et bord, kan dit Philips Hue-lys let styres af dig eller dine gæster.

 

Pris og levering

  • Philips Hue Amarant (fra den 26. januar): 1.149,- kr
  • Philips Hue Appear i rustfrit børstet stål (fra 26. januar): 1.149,- kr
    • Philips Hue wall switch module (forår 2021):
    • 1 stk:  269,- kr
  • Dobbeltpakke: 449,- kr
  • Philips Hue dimmer switch, nyeste variant (fra 26. januar): 149,- kr
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.