Forside Nyheder

Bliv buschauffør i Berlin med The Bus

-

Fra den 25. marts kan du blive buschauffør i Berlin, hvor Aerosoft og TML Studios lancerer The Bus som gengiver hele den tyske hovedstad i 1:1.

Spillet er bygget i Unreal Engine 4, og har været undervejs i mange år, og nu er det lige oppe over. Du kan få “early-access” fra den 25. marts på steam, og recordere.dk har været med i Alpha programmet, og set hvordan spillet har udviklet sig.

Annonce:

I spillet bliver du buschauffør på bl.a. en ledbus, der kører fra den gamle Tegel lufthavn, og ind mod Alexander Platz. Du skal så køre en fast rute, og passerer flere kendte steder på vejen.

 

Tidlig adgang til lavere pris

Aerosoft og TML-Studios tilbyder en tidligere adgang til en nedsat pris, og de forventer at spillets udvikling stadig tager 10-16 måneder endnu, og der løbende tilføjes nye ruter og bustyper.

Til start vil der være to ruter, hvor den længste TXL er den før beskrevne fra Tegel lufthavn til city. Der kommer også en scenery / livery editor, der gør det muligt for andre at skabe nye busser og indhodld til spillet.

Når spillet er færdigudviklet vil det så stige i pris. Du kan læse mere om The Bus på Steam.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.