Forside * Featured

IKEA lancerer ny lysslange i Trådfri-serien

-

Myrvarv hedder den nye lysskinne der kan styres med Trådfri fjernbetjening.

Med den nye LED-baserede lysskinne fra IKEA er der mulighed for at være kreativ med lyset, og f.eks. skabe nyt lys i og på skabe og reoler.

Annonce:

“Vær kreativ med din belysning. Denne LED-liste kan bruges på mange forskellige måder – i skuffer, bag dit tv, ved dit yndlingskunstværk eller under din seng. Kun fantasien sætter grænser”, lyder det fra IKEA.

Lysslangen kommer i en 2 meters længde med mulighed for at forkorte. Lyset er hvidt og kan dæmpes. Fuld lysstyrke leverer 1.200 lumen, svarende til ca. 90 watt i en gammeldags glødepære. Forbruget når tændt er 12 watt.

Navnet er Myrvarv og anbefales kun til indendørs brug. Udover lysslangen skal man købe en TRÅDFRI LED-driver (strømforsyning) og et strømkabel.

Størrelsen er 2m i længden (kan forkortes), 1,3 cm i bredde og 1 cm i højde.

Der medfølger ophæng, i form af 10 små beslag som holder lysskinnen.

 

Galleri

Priser og tilgængelighed

  • Myrvarv lysskinne (2m) kr. 249,-
  • Trådfri LED-driver (strømforsyning) kr. 119,-
  • Förnimma strømkabel 3,5m hvid kr. 30,-
  • Evt. Trådfri lysdæmper-knap kr. 59,-

Er på markedet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.