Forside * Nyheder

The Terrace: Nu kommer Samsungs udendørs TV til Danmark

-

Samsung føjer nu en ny tv-serie til deres livsstil-produkter. The Terrace er TV til udendørs brug.

Samsungs ‘lifestyle’-produkter tæller allerede tre serier, The Frame der som et maleri kan blende ind med væggen, The Sero der kan vise indhold både lodret og vandret og The Serif der er det designer TV til gulv.

Annonce:

Nu føjes The Terrace til den kategori – et TV bygget til udelivet som f.eks. en terrasse. Det er IP55-certificeret, hvilket betyder at det er støvafvisende og tåler vandstråler med let tryk fra alle sider.

“Det er vigtigt for danskerne at være udendørs om sommeren. Faktisk svarer hele 94 %, at det er vigtigt for dem at tilbringe tid udendørs og 57 % ville ønske, at de brugte endnu mere tid udenfor”, fortæller Kim Gertsen, Account Manager & Team Lead for TV og lyd i Samsung Danmark, og fortsætter:

“Derfor er The Terrace en tilføjelse til det danske marked, som vi er meget stolte af, da det flytter stuen udendørs og kan imødekomme ønsket om at være mere ude”.

TV’et, der blev lanceret på andre markeder sidste år, kommer i størrelserne 55″, 65″ og 75″ og benytter Samsungs 4K QLED LCD-displays. Tykkelsen er lige under 6 cm.

Det klarer peak-brightness op til 2.000 nits og skærmen har en anti-reflektion og en billedteknologi der optimerer indholdet ved at analysere omgivelserne, for at reducere uønsket genskin.

TV’et kommer med Samsungs Tizen-baserede smart-tv.

 

 

For en opgradering af lyden kommer der også en The Terrace Soundbar til salg. Den har WiFi og Bluetooth.

En soundbar som også er bygget til udelivet. Den er også IP55-certificeret.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Samsung The Terrace koster:

  • 55” kr. 29.999,-
  • 65” kr. 39.999,-
  • 75” kr. 49.999,-

The Terrace Soundbar kr. 7.499,-

Salgsstart i slutningen af april.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.