Forside * Nyheder

Nu kan Apple TV Plus downloades på de fleste Android TV enheder

-

Apple er klar med Apple TV Plus på de fleste Android TV-enheder. Så har du f.eks. et Nvidia Shield, kan du se Apple TV Plus indhold.

Ejere af Android TV bokse og TV, kan du hente Apple TV Plus app’en og se film og serier fra Apples streamingtjeneste.

Annonce:

Android TV bruges bl.a. på Nvidia Shield TV og Strong Android TV boksen som vi anmeldte for nyligt. Men også smart TV med Android TV indbygget kan nu hente app’en og se med.

“Fra og med i dag kan SHIELD-ejere få adgang til Apple TV-appen, inklusive Apple TV+, og dens imponerende række af prisvindende serier, overbevisende dramaer, banebrydende dokumentarfilm, børneshows, komedier og meget mere.” fortæller Nvidia i et blogindlæg. Nvidia står bag en af de mest populære Android TV bokse (Nvidia Shield) på det danske marked.

Hvis du har en Android TV enhed, der understøtter Dolby Vision og Dolby Atmos, vil dette også være understøttet.

Det kræver at din Android TV enhed kører Android 8.0 eller højere. Apple TV appen er endnu ikke tilgængelig for Android Smartphones.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.