Forside Nyheder

Dette IKEA-bord har en smart luftrenser indbygget

-

STARKVINDs smarteste feature er, at den ikke gør ret meget opmærksom på sig selv.

IKEA fortsætter deres mission om at gøre teknologi til hjemmet både mere overkommelig rent prismæssigt og mere diskret i indretningen. Det nyeste tiltag, der gør begge dele, er luftrenseren STARKVIND, der både ligger i den billige ende og går i ét med rummets øvrige møblement.

Luften er normalt frisk og ren i Skandinavien, i hvert fald i forhold til så mange andre steder på planeten. Men derfor kan man alligevel hurtigt få brug for en luftrenser til hjemmet, især hvis sidstnævnte huser folk med forskellige former for allergier.

Annonce:
I den hvide version er det lidt tydeligere, at der er tale om en luftrenser, der hænger under bordet (Foto: IKEA).

For allergikere kan støv, døde hudceller fra katte og hund, samt pollen, der bliver slæbt med indendørs på tøj og sko, hurtigt gøre livet til en konstant række af nys og våde næser og øjne. Det kan luftrensere normalt hjælpe med at reducere.

Men problemet med luftrensere er som regel, at de er underlagt fysikkens love. Jo større de er, jo mere luft kan de behandle ad gangen. Men store luftrensere har det med at gøre opmærksom på sig selv ved at rage op i hjemmets indretningslandskab.

Gået under bordet

Sådan er det imidlertid ikke med STARKVIND, der kan gemmes væk under bordpladen på et sofabord. Luftrenseren behøver ikke være placeret under bordet og kan også fås som en enkeltstående enhed, men som man kan se på billederne her på siden, falder den ret godt ind i rummets stil, når den er en del af et bord.

STARKVIND er ikke det første eksempel på en luftrenser fra IKEA. Den enkeltstående luftrenser FÖRNUFTIG er netop kommet ud i varehusene og har et design, der minder lidt om IKEAs smarthøjttalere. Men den er svær at gemme væk.

STARKVIND fås også i en udgave uden bord (Foto: IKEA).

Der er tre filtre inde i STARKVIND. Det første er til de store partikler fra hår og støv, det andet opfanger ifølge IKEA 99,5% af mikropartikler, der er mindre end 2,5 mikrometer, samt pollen og yderligere støv. Det sidste filter er til forskellige gasser og kan ifølge IKEA oven i købet fjerne visse ubehagelige lugte.

Det sidstnævnte filter er valgfrit, og man skal være opmærksom på at det nedsætter luftrenserens overordnede effektivitet. Uden gasfilteret kan STARKVIND rense 260 m3 i timen, mens dette tal falder til 240 m3 i timen med gasfilteret slået til. Disse tal gælder, når ventilatoren i STARKVIND kører med fuld skrue, men der er i alt fem hastigheder, den kan køre med.

Larmer lidt

Ventilationshastigheden kan indstilles manuelt eller kan regulere sig selv automatisk baseret på data fra en indbygget sensor. Men det ville jo ikke være IKEA, hvis STARKVINDs funktioner ikke også kunne styres fra møbelgigantens TRÅDFRI-system til det intelligente hjem. Via TRÅDFRI kan IKEA Home-app’en kan ikke bare fjernstyre STARKVIND, du kan også få informationer om luftkvaliteten.

Du kan også bestille nye filtre til STARKVIND fra IKEA direkte i Home-app’en. Fordi STARKVIND ligger i den billige ende af skalaen, larmer den lidt mere end visse af dyrere konkurrenter. Således ligger støjniveauet mellem 24 og 53 dB, afhængig af ventilationshastigheden. Dyrere modeller som dem fra Dyson har en øvre støjgrænse på 46 dB. Den valgte hastigheden påvirker også strømforbruget, der ligger mellem 2W og 33W.

STARKVIND skulle dukke op i europæiske IKEA-varehuse til oktober og koster 100 Euro for den enkeltstående version og 149 Euro for versionen, der er bygget ind i sofabordet. Et godt gæt vil derfor være danske priser på omkring 750 kroner og 1.100 kroner.

Annonce:
Forrige artikelSeneste beta af Playstation 5 software tillader intern M.2 SSD
Næste artikelLogitech lancerer trådløse øretelefoner skabt til arbejdsbrug
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.