Forside * Nyheder

Nanoleaf lancerer deres egen Thread border-router via deres controllere

-

Nanoleaf, lancerer nu sin egen Thread border-router via controlleren til både Nanoleaf Shapes og Nanoleaf Elements.

Med den nye Nanoleaf border-router vil Nanoleaf Essentials-enheder automatisk gå på Thread-netværket, når Shapes- eller Elements-controllere er tilsluttet WiFi. Thread-funktionaliteten er åben for iOS-brugere og i løbet af få uger, forventeligt i midten af september, også for Android-brugere.

Annonce:

Nanoleaf annoncerer samtidig indgåelsen af partnerskab med det Amazon-ejede eero for at udvide Thread-økosystemet gennem eeros mesh-wifi-routere, der lanceres som Thread border-routere. eero Pro, eero Beacon, eero Pro 6 og eero 6 fungerer som border-routere med Nanoleaf Essentials-produktlinjen som de første kompatible produkter ved lanceringen.

Nanoleaf og eero slutter sig til Apple og Google som en del af den første bølge af virksomheder, der sender Thread border-routere på markedet og åbner dem for Thread-baserede smart-home-enheder – og baner dermed vej for den nye netværksprotokol, som ændrer smart home-oplevelsen med hurtigere hastigheder og større pålidelighed. Nanoleaf arbejder tæt sammen med Thread Group for aktivt at udvide og opbygge et større interoperativt enhedssystem med det mål at skabe en samlet smart home-oplevelse for alle brugere.

LÆS OGSÅ: TEST: Nanoleaf Shapes – smart modulær belysning

 

Indbygget i eksisterende controllere

Thread border-router-funktionen er indbygget i Nanoleaf Shapes-controlleren, Nanoleaf Elements-controlleren og eeros produktlinje af mesh-wifi-routere, der bygger bro over wifi-netværket til et Thread-netværk, hvilket eliminerer behovet for ekstra hubs. Dette hjælper med at forbinde alle dine Thread-aktiverede enheder og danner et mesh-netværk, der giver hver enhed mulighed for at tale det samme universelle sprog. Resultatet er et meget mere pålideligt netværk, hvor enheder kan kommunikere med hinanden frem for at være afhængig af en enkelt opkobling, fx gennem wifi eller Bluetooth. Thread border-router muliggør også cloud-kontrol på Nanoleaf Essentials-enheder og integration med Alexa, Samsung SmartThings og Google Assistant.

Eksisterende brugere med en Shapes or Elements-controller vil være i stand til at bruge Thread med det samme med en softwareopdatering, der i øjeblikket er tilgængelig i Nanoleaf App (version 6.1). For at installere den seneste opdatering skal du gå til Mere > Firmwareopdateringer. Essentials skal opdateres til version 1.6, og Shapes and Elements skal opdateres til version 6.1.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.