Forside * Featured

YouSee fjerner fordele for mange kunder

-

Flere kunder hos YouSee modtog tirsdag en mail om at en – eller flere af deres valgte fordele bliver fjernet. Helt præcis fjerner YouSee fem ud af 10 af de fordele man i dag kan vælge imellem hos YouSee.

YouSee fjerner fra 15. september fordelene NickPlay, HelloMind, Bookmate, donationer til Den Danske Naturfond og donationer til Børns Vilkår fra de fordele deres kunder. Det betyder at kunder der havde valgt en af disse fordele ved siden af deres abonnement, skal til at vælge mellem de tilbageværende fem.

Annonce:

De tilbageværende fordele er C More og så fire YouSee-produkter: Dobbelt mobildata, Sikkerhed på nettet, YouSee Musik og YouSee Premierefilm.

Det har skabt en del vrede på YouSee’s Facebookside og på Trustpilot, hvor reaktionerne på den varsling har givet utilfredshed.

Kunderne truer med at opsige deres abonnementer, mens mange kalder det “endnu en forringelse og skjult prisstigning”. YouSee understreger i sine svar at de fleste ikke vil mærke forringelser.

“Vi kan se, at der er stor efterspørgsel efter nogle af de fordele, vi tilbyder via vores fordelskoncept, men også at en række af de fordele, vi tilbyder, kun vælges i begrænset omfang,” siger Mai-Britt Noe fra YouSee til B.T.

Sidst YouSee endte i en kundestorm, var da de valgte at fjerne Discovery kanalerne fra deres kanal-udbud.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.