Forside * Tests

TEST: Logitech StreamCam – Webkamera med streaming features

-

Vil du gerne stream på Twitch eller YouTube, så er noget af det vigtigste kameraet, og vil du gerne billigt igang i en OK kvalitet, så er Logitech StreamCam noget for dig.

Nu er vi forhåbentlig ved at være igennem Corona tiden, og en af de ting som jeg har brugt meget tid på, er foran et – eller flere webkameraer. Ved siden af mit daglige job og som skribent for recordere.dk, driver jeg en amatør YouTube kanal som hedder Gadget Pilot, hvor jeg streamer flyvninger og snakker om flyvninger på Microsoft Flight Simulator 2020.

Da jeg startede den i sin tid var det i virkeligheden for at lave en video for recordere, hvor jeg tog en testflyvetur over København, men så fik jeg lyst til mere og mere, og et af de steder hvor jeg faktisk har investeret mest er på lyd og billedsiden. Der gik jeg fra et almindeligt webkamera, og da jeg ikke ville bruge en herregård på min hobby, så var et af de valg jeg skulle træffe, om jeg skulle gå “all-in” og bruge et Sony kamera tilsluttet en HDMI adapter, eller om jeg “bare” skulle vælge et godt webkamera. Jeg valgte det sidste, og det har jeg ikke fortrudt, for det jeg valgte er det kamera jeg tester nu, Logitech StreamCam.

Annonce:

 

Installation og design

Det er ikke mange linjer man skal skrive om installationen af Logitech StreamCam, for det er bogstavligt talt bare at åbne æsken, og sætte kameraet til din PC eller Mac via et USB-C stik. Har du ikke et USB-C stik i din computer, kan jeg anbefale en USB-C hun / USB-A 3.0 han adapter, som kan købes for omkring 40 kr. hos f.eks. AV-Cables, for Logitech har ikke lagt en adapter med.

 

Logitech Capture

Logitech har lavet en specialsoftware, som du kan installere, hvis du gerne vil ind og rode med indstillingerne. Softwaren hedder Logitech Capture, hvor man kan justere en masse forskellige indstillinger, så billedet kan blive så godt som man ønsker det.

Sammen med kameraet får du både en fod til at montere på en skærm, men også en holder der passer til kamera-tripods eller stativer.

 

Logitech StreamCam monteret på stativ.

Hvordan virker Logitech StreamCam?

Logitech StreamCam optager i op til 1080p 16:9 widescreen-format, men kan også optage på højkant. Kameraet har biledvinkel på 78 grader, og kan optage i op til 60fps. Med den brede billedvinkel, er der rigeligt plads til at vise ting i baggrunden, eller bruge en green-screen, hvis man ønsker at det kun er ansigtet der vises. På vedlagte link til en YouTube video kan man se hvordan jeg bruger green-screen sammen med Logitech StreamCam.

 

Billedet er bedre end de fleste webkameraer, og oven i det så arbejder kameraet rigtigt godt sammen med både Zoom, Skype, Teams og nærmest alle andre software til videomøder, men også rigtigt godt sammen med f.eks OBS-Studio som er en gratis broadcast løsning, som rigtigt mange streamere bruger til at streame til YouTube og Twitch.

Men der hvor Logitech StreamCam virkeligt er godt, er i lysfølsomhed. Hvor det større blændetal på f/2.0, gør at du ikke behøver at have dyrt spotlight oven i. Personligt har jeg dog to lights som gør at lyset bliver endnu bedre, men i naturlig dagslys står kameraet bare knivskarpt.

Det er vigtigt at understrege at Logitech StreamCam ikke har 4K som mange nyere webkameraer har, men skal du bruge det som streamer, hvor du sidder i et hjørne af skærmen mens du spiller et spil, så er de 1080p som kameraet tilbyder mere end rigeligt, og især til de lidt over 700 kr. som kameraet koster de fleste steder i dag.

Den indbyggede mikrofon er fin til webmøder, men til streaming, bør man nok overveje at købe en mikrofon, der kan sidde tættere på ansigtet end et kamera monteret på skærmen, der normalt er 40 – 60 cm. væk fra ansigtet.

 

Konklusion

Logitech StreamCam er virkeligt et godt web-kamera, og så fungerer det rigtigt godt med nærmest alt streamingsoftware. Og nu hvor det er faldet fra over 1.000 kr. til lige over 700 kr., så er det et rigtigt attraktivt kamera både til webmøder og live streaming på f.eks. YouTube.

Kameraet er let at installere og bruge, og den medfølgende Capture software gør at du kan sætte kameraet op til præcis det behov du måtte have omkring lys og billedkvalitet.

 

Personligt har jeg 3 af dem, som sidder på samme PC, og de har på intet tidspunkt givet mig problemer, så herfra får det et recordere.dk anbefaler.

Pris og levering

Logitech StreamCam kommer i farverne mørk og lys, og kan fås til priser fra ca. 715,- kr. Du kan se bedste dagspris her.

Specifikationer

  • Opløsning: 1080p 60 fps
  • Opløsning: 320 x 240 – 1920 x 1080
  • Billedfrekvens: 5-60 fps
  • Optik: Full HD 3,7 mm f/2.0
  • Synsvinkel: 78° (diagonal)
  • Fokus: AF (10 cm til uendelig)
  • Mikrofon: Dobbelt omnidirektionel mikrofon, støjreduktion, stereo/mono
  • Mål: 58 x 48 x 85 mm.
  • Vægt: 222 g
  • Kabel: 1,5 m, USB-C
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.