Forside Produkter Mobil

3 har nu opgraderet 25 % af sine master til 5G

-
5G mast. Foto: TDC

Der har været travlt i masterne hos teleselskabet 3 på det seneste, og inden jul rammer man en milepæl i udrulningen af 5G og opgradering af 4G-netværket til 25 % af alle master. Planen er at tilbyde 5G samt opgraderet 4G i hele Danmark i løbet af 2022.

For kunder hos teleselskabet 3 er der godt nyt. 3 melder nemlig nu 25 % af sine master opgraderet til 5G. Derudover vil teleselskabet inden årets udgang have etableret i omegnen af 100 helt nye master med planer om 1.000 nye master i alt. Flere master betyder bedre dækning, samt bedre og hurtigere internet for 3 kunder.

”I 2021 har vi virkelig arbejdet på højtryk med at opgradere vores mastepositioner til 5G i hele Danmark. 25 % af alle master er nu opgraderet, og en stor del af dem er aktive med det superhurtige C-bånd. Vi glæder os rigtig meget til at fortsætte arbejdet i 2022 og vise kunderne, hvor hurtigt 5G kan være,” siger netværksdirektør hos 3, Kim Christensen.

Annonce:

Opgraderingen betyder, at der hvor C-båndet – også kendt som det superhurtige og ’rigtige’ 5G – er aktiveret, kan kunderne opleve virkelig høje hastigheder, også i Gbit-størrelsen. Det er internet i suveræn kvalitet, som skaber en sublim brugeroplevelse for kunderne.

Som en del af opgraderingen af alle master, opgraderer 3 samtidig sit 4G-netværk. Her fordobler man kapaciteten for yderligere at styrke netværket.

Annonce:
Forrige artikelNy, dansk HIFI webshop ser dagens lys
Næste artikelDenne elbil kan køre 1000 km på en opladning og kommer i 2022
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.