Forside * Nyheder

Chosen: Dansk scifi-serie kommer på Netflix

-

Den nye danske Netflix-serie får premiere til januar.

Snart kommer der er ny coming-of-age serie (hvor unge bliver voksne, red.) på Netflix.

Annonce:

Scifi-serien Chosen er historien om en ung pige, hvis virkelighed pludselig bliver vendt på hovedet, da alt hvad hun troede, at hun vidste, viser sig at være forkert.

Hun indser, at verden ikke er så sikker og vidunderlig, som hun troede. Chosen er en nervepirrende og absurd historie om en teenagers liv med socialt pres, hemmeligheder, løgne og identitet – der alt sammen udspiller sig i udkanten af Danmark.

Emma har altid følt sig anderledes end de andre i Middelbo – en lille dansk by, der blev verdensberømt, da en meteor eftersigende brød gennem atmosfæren og styrtede ned i byen for 17 år siden.

Nu er Middelbo ikke længere, hvad den har været, men spørgsmålet er, om den nogensinde har været, hvad den foregiver at være?

Da Emma ved et uheld opdager, at hele historien om meteoren er en løgn, afslører hun også en farlig og usandsynlig sandhed om den søvnige by – noget, der er langt mere faretruende og utroligt, end hun nogensinde havde forestillet sig.

For var det virkelig en meteor, der ramte den lille by for 17 år siden, eller var det noget langt mere kraftfuldt? Med denne nyopdagede erkendelse er Emma tvunget til at indse, at hun er alene, og at hverken venner eller samfund kan redde hende nu, hvor hun har allermest brug for dem.

Seriens første sæson er på 6 afsnit og får premiere på Netflix d. 27. januar 2022.

 

Om Chosen

Rollelisten inkluderer:  Malaika Berenth Mosendane (Emma), Andrea Heick Gadeberg (Marie), Andreas Dittmer (Frederik), Albert Rudbeck Lindhardt (Mads), Mohamed Djeziri (Elvis), Magnus Juhl Andersen (Jonas), Anders Heinrichsen (Lukas), Line Kruse (Lykke), Henrik Prip (Hans), Marie Louise Wille (Susan), Ken Vedsegaard (Thomas) og Nikolaj Kopernikus (Adrian).

Chosen er instrueret af Kaspar Munk og skabt af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo fra det danske produktionsselskab Tall & Small. Duoen fungerede også som executive producere bag den danske Netflix-serie Nisser og som forfattere og producere bag The Rain, der er en af de mest sete ikke-engelske Netflix-serier til dato.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.