Forside * Featured

Vi ønsker større TV, men ligger lavest i Norden

-
Samsung MicroLED TV

Danskerne vil have større Tv-skærme, men vore nabolande vil have endnu flere

Samsung har undersøgt hvor mange i Norden som ønsker sig et større TV. Bilendi har stået for undersøgelsen og i Danmark har de spurgt 1.000 personer.

31,7% af de adspurgte danskere svarer, at deres favoritstørrelse på TV er 50-55”, det er stigning på hele 14 procentpoint siden en tilsvarende undersøgelse 2017. Det skriver Samsung i en udmelding.

Annonce:

Sammenlignes Danmark med resten af de nordiske lande, så kan man se samme stigning mod større Tv-skærme. Faktisk ønsker vores naboer endnu større Tv end vi gør.

I Danmark er det knap 17% af de adspurgte danskere som ønsker et 56-65” TV. Men i Finland er dette tal 19%, 22% i Sverige og hele 25% i Norge.

 

Tv’et skal hænge på væggen

Undersøgelsen viser også en stigende tendens til at danskerne ønsker et vægophængt TV. Siden 2017 svarer hele 14 procentpoint flere, at de ønsker deres TV på væggen (2017:37%, 2021:51%).

Det er et anderledes billede, end vi ser i resten af de nordiske lande, hvor kun 26% af finnerne ønsker deres TV på væggen. Det land der kommer tættest på Danmark, er Sverige med 42% efterfulgt af Norge med 38%

 

Om undersøgelserne

Undersøgelse fra 2017: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1007 internet-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 28. juni – 03. juli 2017.

Undersøgelse fra 2021: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Bilendi. Der er i alt gennemført 1000 online survey med danskere i alderen 18-75 år, i perioden 1. oktober – 7. oktober 2021.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.