Forside * Nyheder

Dell klar med ny XPS 13 Plus laptop

-

Dell Technologies har netop lanceret Dell XPS 13 Plus, der er det seneste skud på stammen af XPS-pc’er fra Dell. Den nye bærbare pc er den kraftigste i XPS-serien til dato og kommer med mulighed for 12. generations Intel Core 28W-processorere.

Dell XPS 13 Plus er skabt med et minimalistisk og moderne design i tankerne, og både tastatur, funktionsrække, berøringsplade og håndledsstøtte kommer i et tidløst design, der er suppleret med let buede kanter. Tastaturet består desuden af større taster. Den øverste række af tastaturet giver ligeledes mulighed for nemt at skifte mellem medie- og funktionstaster, og touchpadden i glas giver haptiske reaktioner ved berøring.

Annonce:

 

Både skærm og lyd er forbedret i den nye Dell XPS 13 Plus. Med InfinityEdge-skærm giver pc’en en oplevelse af en skærm uden kanter samtidig med, at antallet af lag i skærmen er reduceret, hvilket forbedrer klarheden og minimerer vægten. Når der skal produceres indhold, kan det gøres med højere lyd og et bredt dynamisk område takket være et forbedret højttalerdesign. De to opadgående højttalere er skjult under tastaturet, mens de nedadgående højttalere er placeret på bunden, hvilket giver en utrolig lyd til både musik, film og virtuelle konferencer.

Dell XPS 13 Plus kommer desuden med forbedret batteriteknologi, der sørger for, at brugerne kan fordybe sig i mange timer uden forstyrrelser. Med Express Charge 2.0 får pc’en op til 80 % strøm på mindre end en time.

 

Pris og tilgængelighed

Dell XPS 13 Plus bliver tilgængelig fra foråret 2022 i både en lys og mørk udgave. Prisen offentliggøres senere.

Andre CES nyheder. Se også: CES Tema
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.