Forside * Nyheder

Bang & Olufsen lancerer ny udgave af gaming-headset Beoplay Portal

-

De prisvindende Beoplay Portal hovedtelefoner lanceres nu i en udgave, der understøtter endnu flere platforme. Den nye udgave er kompatibel med PC, PlayStation og mobilspil.

Beoplay Portal PS/PC er hovedtelefonerne til dem, der ønsker at investere i ét par højkvalitets hovedtelefoner, der både egner sig til hverdagsbrug og specielt til gaming.

Annonce:

Foruden at kunne bruges på flere platforme, har den nye udgave af Beoplay Portal en ny trådløs dongle og forbedret batterilevetid på helt op til 42 timer.

“Da vi lancerede Beoplay Portal tilbage i marts 2021, åbnede vi dørene op til en ny gruppe af forbrugere – de kvalitetsbevidste gamere. Med den nye udgave, der er kompatibel med flere platforme, inviterer vi endnu flere ind i Bang & Olufsens verden af lyd. Vi glæder os meget til at fortsætte vores ekspansion inden for gaming,”  fortæller Dorte Vestergaard, director and Head of the On-The-Go category hos Bang & Olufsen i en pressemeddelelse til recordere.dk

Udover at være til gameren, fungerer hovedtelefonerne også til daglig brug.

Hovedtelefonerne har nemlig indbyggede mikrofoner, der overflødiggør den fysiske boom-arm, der ellers kendetegner et traditionelt gaming-headset. Derfor vil det også føles langt mere naturligt også at bruge dem til at lytte til musik, høre podcast, til online møder – og hvor du ellers har glæde af et par støjreducerende hovedtelefoner.

 

Nye features i ny model

I den nye Beoplay Portal-model er der 2,4 GHz trådløs forbindelse, som problemfrit forbinder til både PC og PlayStation. Og med den nye trådløse dongle, der følger med, er du sikret hurtigere forbindelse mellem PC, PlayStation eller andre USB-C enheder.

Mobilspil er i stigende vækst på gamingmarkedet, og det tager Beoplay Portal PS/PC også højde for, da det er muligt at spille på farten med Bluetooth 5.1.

Og med helt op til 42 timers uafbrudt spilletid med Bluetooth 5.1, behøver du ikke at være nervøs for at løbe tør for strøm midt i det afgørende slag.

 

Pris og tilgængelighed

Beoplay Portal PC/PS er tilgængelig fra d. 17. februar 2022 i farverne Black Anthracite, Grey Mist og Navy hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com til en vejledende pris på 3.749 DKK. inkl. trådløs dongle.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.