Forside Indhold og distribution Spil features

TEST: Gran Turismo 7 – En stjerne er tilbage

-

I dag udkommer Gran Turismo 7 til PS4 og PS5. Vi har sat os bag rattet på PS5 versionen, der fejrer seriens 25 års jubilæum.

For mig var det noget helt specielt da det første Gran Turismo udkom for hele 25 år siden!

Annonce:

Spillet viste en hidtil uset detaljegrad og jeg har ikke tal på hvor mange løb jeg har tilbragt i tunede skodøser i kampen for at få adgang til de hurtigste og bedste racere.

Gran Turismo er en del af min spilmæssige opvækst. Jeg kan med glæde meddele at Gran Turismo 7 er alt jeg drømte om.

 

 

Masser at tage sig til

I GT7 er meget som i de gode gamle dage. Tilbage er køreprøverne, der skal bestås for at åbne løb, man skal igen køre en lang række meget forskellige biler, lige fra Fiat 500, der kan køre omkring 100 kmt (ned ad bakke og i medvind) til de lækreste og mest moderne racerbiler.

Spillet indeholder mere end 420 biler, som kan benyttes på 97 baner spredt over 34 lokationer i hele verden. Derudover lover udviklerne at flere baner og biler vil blive tilføjet løbende.

Du kan som altid tune bilerne, ligesom spillet denne gang indeholder en stor editor, hvor du kan ændre bilernes look, skifte olie, motor, vaske dem og meget mere.

 

 

Der er missions, som er udfordringer, hvor du i forskellige biler kastes ud i diverse scenarier, der skal klares med biler som præmie.

Dejligt er det også at kunne spille 2 player splitscreen igen. Er du mere til onlinespil så indeholder spillet både en onlinedel, hvor man bare kan køre mod andre online, men også en sportmode, hvor man både har ratings efter hvor godt man kører, hvor fair man er på en bane, ligaer, daglige turneringer osv.

Kender du Gran Turismo sport, der udkom for nogle år siden, er det i bund og grund det, som er integreret som en lille det af Gran Turismo 7.

 

 

Nyt er denne gang Music rally, som i bund og grund er kørsel til musik. Du skal nå checkpoints før tiden løber ud og musikken stopper.

Selvom flere musiknumre vil blive tilføjet over til, der syv numre til at starte med, virker denne mode dog underudviklet og et lidt underligt påfund, der ikke helt passer ind i resten af spillet.

 

 

En hyldest til alle bilentusiaster

Der er i det hele taget noget for enhver smag i GT7. Spillet forsøger, udover selve løbene også at give en mere viden om bilerne i spillet.

Det føles næsten som et billeksikon, hvor man kan læse og lære om alle de biler man møder på sin vej i spillet ”Museum mode”.

Er man ikke interesseret i dette kan det naturligvis ignoreres, men det er imponerende hvordan der virkelig er gjort en indsats for at tale bilerne op og præsentere baggrundsviden omkring tilblivelsen af de forskellige modeller og mærker.

Det er tydeligvis et spil af bilelskere til bilelskere det her.

 

 

Smukt som bare pokker

Vi har kigget på PS5 versionen og kan berette om det smukkeste bilspil nogensinde og et af de flotteste spil til PS5 i det hele taget. Det stråler virkelig og bilerne er gengivet ned til mindste detalje og spillet kører super flydende.

Og skønt endelig at opleve et spil hvor side- og bakspejle står knivskarpt og rent faktisk kan bruges. Det lyder fjollet at nævne et bakspejl måske, men det er bare med til at gøre oplevelse federe, tro mig ;-).

Jeg kører som regel med rat og pedaler og det er da også fortsat den bedste og mest naturlige måde at spille bilspil på, men jeg er imponeret over udnyttelsen af dualsense controlleren.

Man har en bedre følelse med controlleren end normalt og selv styring via tiltfunktion (hvor man vipper controlleren fra side til side) fungerer overraskende godt.

Det samme kan sige om den haptiske feedback som hjælper til at forstå, hvornår bilen er ved at miste greb i sving og lignende.

 

Galleri

 

Konklusion: En stjerne er tilbage

Jeg er vild med GT7, det skal der ikke være tvivl om. Spillet er som jeg håbede det ville være, en kærlighedserklæring til biler og den indvirkning de har og har haft på vores liv.

Har du aldrig brudt dig om den klassiske GT-opbygning af karrieren og gider du ikke køre i mange forskellige biler, hvor der skal arbejdes for at få adgang til de bedste biler, ja så vil du nok ikke blive omvendt af GT7 (i hvert fald ikke karrieredelen).

Spillet indeholder dog også også en fyldig onlinedel, ja rent faktisk både en for ”almindelige” spillere og en for dem der vil køre mere konkurrencepræget. Denne del har jeg dog ikke nået at teste endnu, men meldinger går på at det er Gran Turismo Sport, nu fuldt integreret i GT7.

Gran Turismo 7 er i mine øjne det bedste i serien.

Karakter 9/10

Testet på PS5

Kode udleveret af Sony

 

Annonce:
ANMELDELSE KONKLUSION
Karakter
9
Forrige artikelNu stiger prisen på Netflix
Næste artikelDisney bekræfter: Billigere Disney+ med reklamer på vej
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.