Forside Baggrund

Her er nyhederne i iOS16

-

iOS 16 blev præsenteret på WWDC 2022, og her har vi samlet nogle af de nyheder som Apple har præsenteret i iOS 16.

Ny Lockscreen til iOS, og der har Apple virkeligt gjort meget ud af at få mere information på plads. Det er et helt nyt design. Du kan ikke blot fortsat skifte billeder, men du kan selv sætte widgets ind. Måden det virker på, virker meget som man kender det fra watchOS, hvor man kan indsætte forskellige funktioner på faste placeringer på skærmen.

Annonce:

Det ser ud som om det er de samme widgets som du bruger til watchOS, som du kan bruge på din iPhone – Apple har dog ikke bekræftet dette. Ligesom på Apple Watch kan du have flere forskellige lock-screens på din telefon. Apple har lavet et Widget-API til udviklerne, så de kan lave det sammen med deres apps.

Apple har også udbygget “Fokus” mode, så den skifter låse-skærmen ud fra hvad fokus mode du er i. Og du har fået et fokus-filter, så du kan rydde op i browser-tabs og apps visninger f.eks. kalender.

Besked appen har fået et løft, så du nu kan redigere i allerede sendte beskeder – Det kan du dog kun med iMessages. Du kan også nu markere modtagne beskeder og tråde som ulæste.

Apple har også udvidet funktionerne i deres “Share with You” API, så endnu flere app-udviklere kan gøre det let at dele information via besked-appen.

Shareplay har også fået endnu flere funktioner, så det både virker i Facetime og Messages appen.

Dictation gør at du kan tale, og så oversætter iOS det til dansk skrevet sprog. Det er der ikke noget nyt i, men nu kommer de med en “on-device” diktat funktion, så du bare ved at trykke på en mikrofonknap på tastaturet kan starte diktat uden at skulle fjerne tastaturet.

Live Text er en funktion, hvor Apple kan genkende tekst i billeder og video, og den er nu blevet forbedret. Om den virker med dansk tekst vides dog endnu ikke. Live Text bruger OCR (Optisk genkendelse) af teksten, og gør at du let kan konvertere tekst i billeder til ren tekst.

Wallet har også fået nye funktioner, som efterhånden erstatter mere og mere indhold i din normale tegnebog / pung. Men om det kommer til Danmark er for tidligt at sige, da det ofte kræver tilladelse fra diverse myndigheder.

Men Apple kommer med “Keys” nøgler, og det kan godt gå hen og blive en succes for f.eks. AirBNB udlejere og hoteller.

Apple Pay fortsætter med at udvide i hele verden med Tap-to-pay, og nu kommer Apple Pay Later, hvor du kan betale med afdrag i fire lige store afdrag inden for nogle uger. Dette skulle komme til Danmark.

Apple Pay får også ordre-opfølgning, så du kan se hvad du har bestilt, og hvornår varen kommer.

Apple Maps har også fået endnu bedre kortvisninger, men desværre er Danmark heller ikke med i 2. bølge af opdateringer. Så hvornår der kommer en Maps opdatering der også får danske byer med i bedre opløsning og med mere information vides ikke.

Nu kan du også lave Multi-stop ruter, så du kan forberede hele din sommerferie på dit Apple Map inden du tager på sommerferie.

For udviklere kommer der et udvidet MapKit, som gør man kan lave endnu bedre integrationer med Apple Maps.

På sportsiden er der kommet flere nyheder og resultater, men heller ikke der skal vi regne med direkte nyheder fra danske sportsbegivenheder. De fleste opdateringer sker igennem Apple News, der ikke er kommet til Danmark endnu.

Familie-deling har også fået nye funktioner, hvor du kan dele dine indkøb og abonnementer med op til fem familiemedlemmer. Og med iOS 16 er der kommet nye funktioner til at sætte rettigheder op for børne-konti i familien.

Photos har fået bedre funktioner til deling af billeder på tværs af familien. Apple har nu iCloud Shared Photo Library, hvor alle i familien kan dele med hinanden.

Den nye funktion gør det nemt at dele billeder i iOS16.

Apple understreger at man igen i iOS 16 har øget sikkerheden i iOS. Løsningen kaldes Safety Check. Det er en række indstillinger der gør at man hurtigt kan fjerne rettigheder fra f.eks en eks-partner, der ikke længere skal have adgang til ens konto, password osv.

 

 

Apple Homekit

Apple Home udvider funktionerne i forbindelse med de forskellige smarte enheder du har i dit hjem. Apple har længe understøttet Matter, og nu har Apple givet Apple Homekit API til matter gruppen, så alle der bruger matter smarthome produkter kan understøtte Apple Homekit.

Apple har lavet en hel ny Home App, så den bliver endnu lettere at bruge, og hvordan du styrer de forskellige smarte enheder på tværs af hele hjemmet. Nu kan du også have specifikke kategorier af smarte enheder i dit hjem.

 

Apple Carplay

Apple Carplay får også en stor tur i iOS16, og Apple har samarbejdet med flere bilfabrikanter for at se hvordan den kommende generation af Carplay skal se ud.  Og nu får Apple en central plads i instrumentpanelet på nye biler.

Der kommer masser af nye widgets, så du kan styre bilens elektronik.

Det betyder at hvis du har den rigtige bil, vil du kunne bygge dit helt eget instrument panel, så det passer til den måde du gerne vil have det ser ud.

Men det kommer nok til at tage nogle år, før du ser det i din egen bil.

 

Annonce:
Forrige artikelNye Macbook Air og Macbook Pro 13 med M2 chipset.
Næste artikelHer er de Mac modeller der får macOS Ventura
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.