Forside Indhold og distribution Musik

Samsungs kommende Hue-understøttelse handler om musik, ikke tv

-

Samsung er ikke på vej med “Ambilight” til tv. Hue-understøttelse er til musik.

Forleden skrev vi nyheden om at Hue-understøttelse er på vej til Samsung Smartthings, og dermed vil Samsung TV – via SmartThings – kunne styre Philips Hue via den funktion som hedder Hue Sync.

Annonce:

Nu er der kommet flere informationer om nyheden. Magasinet The Verge har talt med en Samsung repræsentant, som fortæller hvad det skal bruges til.

Der er ikke tale om at Samsung vil til at have “Ambilight” på deres TV, i hvertfald ikke til video. Derimod skal Hue-understøttelsen være med til at forbedre musikoplevelsen.

“I de kommende måneder håber vi at kunne annoncere flere detaljer om et udvidet partnerskab mellem Samsung SmartThings og Philips Hue, som vil give forbedrede musikoplevelser”, fortæller Samantha Fein, vicepræsident for marketing og forretningsudvikling for SmartThings, i en skriftlig udtalelse til The Verge, og hun fortsætter:

“Et par artikler udsendt for nyligt synes dog at være skrevet for tidligt med ukorrekte oplysninger”.

Hos Signify, som står bag Philips Hue, ønsker de ikke at løfte sløret for detaljerne i det ny samarbejde.

“Vi er meget glade for partnerskabet med Samsung SmartThings og ser frem til at dele flere detaljer i de kommende måneder, men vi kan hverken be- eller afkræfte nogen fremtidige planer for roadmap”, fortæller en talsperson fra Signify, Kelly Hrank, til The Verge.

 

Annonce:
Forrige artikelElon Musk vil ud af Twitter-køb
Næste artikelTEST: ScansonicHD MB5B gulvhøjttaler – ulv i engleklæder
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.