Forside Nyheder

Google sagsøger Sonos

-
Google logo
Foto: Kai Wenzel

Google anklager Sonos for brud på patenter til smart højttaler og stemmestyring

Google slår nu tilbage mod Sonos med et par retssager, hvori det hævdes, at Sonos krænker en række af Google’s patenter vedrørende smarte højttalere og stemmestyringsteknologi.

Det er seneste træk i en kampen om trådløse højttalere, der indtil videre har involveret flere retssager fra Sonos, en retssag fra Google samt en dom til fordel for Sonos, der har ført til, at funktioner er blevet fjernet fra Googles produkter.

Annonce:

Den nye sager omhandler syv Google-patenter som tech-giganten mener at Sonos bryder i deres produkter.

Den ene retssag fokuserer på ‘hotword’-detektion, altså hvordan højttaleren afgør at nu skal den lytte efter tale. Den anden retsag handler om hvordan en gruppe af højttalere afgør, hvilken højttaler der skal reagere på stemmestyring.

Til magasinet The Verge fortæller Googles talsmand José Castañeda, at søgsmålene er indgivet for “til at forsvare vores teknologi og udfordre Sonos’ klare, fortsatte krænkelse af vores patenter.”, og han fortsatte:

“Sonos har indledt en aggressiv og vildledende kampagne mod vores produkter på bekostning af vores fælles kunder”.

Begge retssager er blevet indgivet i dag i United States District Court for the Northern District of California.

Google planlægger at indgive lignende søgsmål til USA’s handelsmyndigheder i de kommende dage, for her i gennem at forsøge at forbyde import af eventuelle krænkende Sonos-produkter, fortalte José Castañeda til The Verge.

 

Annonce:
Forrige artikel7-Eleven lukket i Danmark pga. formodet hackerangreb
Næste artikelUnder 1% af Netflix-brugerne spiller platformens spil dagligt
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.