Forside * Nyheder

Nokia patentsag lukker for kinesiske smartphones salg i Tyskland

-

To af de kinesiske smartphone-leverandører har valgt at stoppe salget i Tyskland efter at have tabt en sag mod Nokia.

Kinesiske Oppo, og deres datterselskab OnePlus, har stoppet salget i Tyskland efter at have tabt en patentsag med Nokia.

Annonce:

Nokia lagde sag an mod virksomhederne for at bruge sin patenterede teknologi til behandling af 4G- og 5G-signaler uden at betale for en licens, rapporterer det europæiske patentnyhedssite Juve Patent. Det skriver magasinet The Verge.

Der er ikke tale om producenten af Nokia-telefoner, som i dag er HMD Global, men der imod det oprindelige finske Nokia som fortsat leverer til teleindustrien, og ligger inde med patenter indenfor telekommunikation.

Både Oppo og OnePlus har efterkommet afgørelsen, og lukket for salget af deres telefoner på det tyske marked.

OnePlus’ kommunikationsdirektør for Nordamerika, Spenser Blank, bekræfter overfor The Verge, at selskabet har sat salget i Tyskland på stand-by og giver som årsag “Nokias krav om et urimeligt højt gebyr” for patenter skylden.

OnePlus fortæller videre at de arbejder på at løse de juridiske udfordringer, og at de vil fortsætte med at supportere tjenester og softwareopdateringer overfor de tyske kunder.

Oppo bekræfter ligeledes overfor The Verge at deres salg i Tyskland er på stand-by, og henviser til “urimeligt høje kontraktfornyelsesgebyrer” hos Nokia som årsag.

 

Opdateret: Svar fra OnePlus

“OnePlus overholder omhyggeligt love og regler på alle de markeder, hvor vi opererer. Som et førende teknologimærke anerkender vi vigtigheden af intellektuel ejendomsret som drivkraft for innovation og lægger stor vægt på fair adgang til vigtige patenter.

Nokias krav om et urimeligt højt gebyr er skadeligt for dette. Vi arbejder aktivt sammen med de relevante parter for at løse den igangværende juridiske sag.

Selv om salg og markedsføring af de relevante produkter er sat på standby, er OnePlus fortsat engageret i det tyske marked og vil fortsætte sine aktiviteter. I mellemtiden kan OnePlus-brugere i Tyskland fortsat nyde godt af vores produkter og relaterede tjenester som f.eks. regelmæssige softwareopdateringer og vores kundeservice som hidtil.

Påbuddet er kun begrænset til salg og markedsføring af visse produkter i Tyskland, og ingen andre europæiske markeder er berørt”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.