Forside * Featured

Står til gigantisk efterregning: Netflix underbetalte manuskriptforfattere

-
Netflix har tidligere måttet efterbetale manuskriptforfattere på den succesfulde Susanne Biers film ‘Bird Box’

Netflix afkræves over 400 mio. kroner for manglende betaling til manuskriptforfattere

Netflix har underbetalt manuskriptforfattere som har arbejdet på streamingtjenestens produktioner. Det skriver magasinet Deadline.

Writers Guild of America (WGA) har vundet en voldgiftsafgørelse, som afgør at streaminggiganten mangler at betale over 305 mio. kroner ($42 mio.) til 216 manuskriptforfattere som har arbejdet for Netflix produktioner. Dertil kommer et krav på 98 mio. kroner ($13,5 mii.) for renter i perioden.

Annonce:

Hvis kravet om rentebetaling efterleves, så står Netflix til et smæk på over 400 mio. kroner.

WGA beskyldte Netflix for at benytte en “selvforhandling”, som hjalp selskabet med at undlade at betale forfatterne de almindelige takster. Dertil kommer resterende honorarer for biografudgivelser, skal ifølge WGA betales på grundlag af indtægter, der er tjent på et givet marked.

Netflix har imidlertid efter sigende forhandlet aftaler med Directors Guild of America og Screen Actors Guild (SAG-AFTRA), der gør det muligt at afregne mindre for egne film, end filmens pris lægger op til efter normal praksis.

WGA har tidligere vundet en voldgiftafgørelse over Netflix med Susanne Bier-filmen Bird Box, med Sandra Bullock i hovedrollen. Her benyttede Netflix samme formel, til at udregne et lavere honorar til en manuskriptforfatter, og endte med at efterbetale over 7 mio. kr. for løn og renter.

Netop den sejr var medvirkende årsag til den ny afgørelse, da Netflix angiveligt fortsatte brugen af den samme formel, til at udregne manuskriptforfatternes løn.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.