Forside * Featured

DR og TV 2 tager hul på 4K-streaming

-
Badehotellet (TV 2) og Carmen Curlers (DR). Foto: TV 2 of DR / Martin Juul

De to tv-kanaler tager første skridt mod streaming i 4K Ultra HD

Hidtil har streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play streamet i HD-kvalitet, 1080P og 720P, men nu begynder de så småt at tage skridt mod streaming i 4K Ultra HD kvalitet.

Hos TV 2 kan seneste sæson 9 af Badehotellet nu streames i 4K kvalitet med stereo lyd.

Annonce:

For at se 4K fra TV 2 Play skal der bruges en 4K Android TV-afspiller eller Google TV-afspiller, som f.eks. en NVidia Shield eller en Chromecast med Google TV, eller en Apple TV 4K boks.

Hos DR tager man også hul på 4K-streaming nu. Dette når den ny serie Carmen Curlers har premiere på fredag d. 30/9. Det fortæller DR til digitalt.tv.

I følge Flatpanels oplysninger vil det være de samme enheder som kan bruges til at se DRTV i 4K: En 4K Android TV-afspiller eller Google TV-afspiller, som f.eks. en NVidia Shield eller en Chromecast med Google TV, eller en Apple TV 4K boks

Almindelige tv-udsendelser produceres ikke i 4K. Det er indhold som nyere dramaserier og film som kan udkomme i den forbedrede kvalitet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.