Forside Emner Spil nyheder

Steelseries fintuner deres headsets med Arctis Nova serien

-

Steelseries nye headsetserie kaldet Nova, er gamingheadsets, der uden problemer også kan bruges på gaden.

For små 8 måneder siden kiggede vi nærmere på Steelseries Arctic 7P+ headsettet. Du finder artiklen her.

Annonce:

Nu er Steelseries så ude med efterfølgeren, Arctic Nova 7 wireless, der er en del af den nye Nova serie som tæller, Nova 1, 3, 7 og Pro, der bør dække de flestes behov.

Nova 7 lyder lyder så vidt jeg kan høre identisk med forgængeren 7P+ og jeg vil stadig kraftigt anbefale, at du går ind og tilpasser lyden via computeren, før du bruger hovedtelefonerne.

Til gengæld er headsettet blevet mere strømlinet at se på. Det bemærkes bl.a. ved at mikrofonen nu kan gemmes helt væk i headsettet, hvilket er en rigtig fin detalje.

Derudover føles puderne i ørekopperne blødere ligesom både bøjle og strop på headsettet kan justeres. Før kunne man kun justere velcrostroppen.

Lyden holdes også en smule bedre indenfor ørekopperne, så du ikke generer andre omkring dig.

Små designopgraderinger er en ting, mens det største sellingpoint på Nova 7 må være, at de nu kommer med bluetooth. Det var en stor mangel på de tidligere modeller.

Bluetooth betyder, at du nu uden problemer kan bruge dem på farten, feks som headset til telefonen.

Det er også rart ikke at være afhængig af den lille dongle, der kan blive derhjemme, hvis du skal game hos vennerne.

Har du allerede et Arctic 7p+ headset, er det begrænset hvor meget nyt du får med Nova, udover bluetooth og lidt lækrere design, men er du på udkig efter et nyt gamingheadset og et der også kan bruges til andet end gaming, kan Nova serien varmt anbefales.

 

Pris og tilgængelighed

Nova kommer i følgende modeller:

  • Arctis Nova 7 Wireless: 1499 kr.
  • Arctis nova 7 Pro Wireless: 2.899 kr.
  • Arctis Nova 7x Wireless: 1.499 kr.
  • Arctis Nova 3: 849 kr.
  • Arctis Nova Pro Wireless for Xbox: 2.899 kr.
  • Arctis 7X Wireless for Xbox: 1.499 kr.

Er til salg nu

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.