Forside * Featured

HiFi nyt: Vestlyd er rå dansk power

-

Vestlyd er et helt nyt dansk højttalerbrand, som lanceres under sloganet ”Live Louder”

Ved første øjekast ligner det nye højttalerbrand Vestlyd til forveksling en forvokset Marshall-monitor. Der er tydelige vintage-referencer, for eksempel til Tannoy, Cerwin-Vega samt JBLs ”L100” og lignende klassiske retro/monitor-højttalere.

Annonce:

Ordet ”lyd” indgår også helt bevidst i navnet. Der er nemlig massivt fokus på lydkvaliteten i de nye højttalere, fortæller CEO Henrik Reinholdtsen fra Nordic Hi-Fi, som står bag Vestlyd, i en udmelding.

”The best moments in life are the loudest”, lyder det fra firmaet.

Navnet er ikke tilfældigt. ”Vest” fortæller nemlig, at højttalerne er udviklet på den danske vestkyst, og det trækker samtidig en rød tråd til den monitoragtige lyd, som især gamle JBL-højttalere var kendt for.

Lyden i dem er skabt til at blæse dig bagover med bas, åbenhed og dynamik.

“Vestlyd er skabt i beundring for de klassiske monitorhøjttalere, hvor dynamik, lydtryk og live-fornemmelse betyder mere end design. Målet med Vestlyd er at tage os alle tilbage til en tid, hvor meningen med en højttaler var netop at være en HØJT-taler”, fortæller Henrik Reinholdtsen, og fortsætter:

“Dengang var funktion prioriteret højere end form. Modsat i dag, hvor de fleste ting designes med æstetik som det vigtigste, og lydkvaliteten er blevet noget sekundært.”

 

 

I forhold til gængse ”powerhøjtalere” spiller en Vestlyd-højttaler langt mere stramt, musikalsk og detaljeret. Og den er samtidig langt mere tilgivende og underholdende end rendyrkede studiomonitors.

Man får faktisk en stor del af det bedste fra begge verdener, og derfor kalder Vestlyd selv deres nye højttaler for en ”powermonitor” (!)

 

 

Det specielle udseende med blot en enkelt stor højttalerenhed bygger på en såkaldt ”koaksial” højttaler, hvor al lyden stammer fra det samme centerpunkt.

Diskanten er en 1” kompressionsdriver, som er fysisk skruet ind i bagsiden af basenhedens motorsystem. Der er arbejdet meget med spredningen og kompressionen i diskanten for at opnå den unikke lyd, og når man ser og løfter på enhederne, fornemmer man hurtigt, at det her projekt ikke bare er for sjov:

”Vestlyd er sjov hi-fi, men det er også en tordnende tung fuckfinger til dåselyden. Uanset om du spiller hip hop, elektronisk, rå guitar, klassisk eller big band musik, så får du en dynamik, der bare siger KAPOW ud i rummet omkring dig”, fortæller Christoffer Arensbach, direktør i HiFi Klubben, som distribuerer Vestlyd, og han fortsætter:

“Lyden bliver mejslet ud, med en punch og styrke, som kan mærkes. Men også med en klarhed i detaljerne, der får alting til at fremstå i luften lige foran dig. Vestlyd kommer til at give genlyd i hele højttalerbranchen, og vi kan næsten ikke få armene ned. Det her skal simpelthen opleves”

 

 

Pris og tilgængelighed

Vestlyd lanceres i to passive udgaver:

    • 12” (V12C) kr. 9.988 for et sæt (et par)
    • 15” (V15C) kr. 13.998 for et sæt (et par)

Højttalerne kan opleves og prøvelyttes i HiFi Klubbens butikker.

 

Om Vestlyd

Vestlyd er et nyt mærke designet i Danmark af Nordic Hi-Fi A/S. Nordic Hi-Fi er oprindelig født som en del af HiFi Klubben, men er i dag en selvstændig virksomhed med eget udviklingsteam.

Visionen er at tage kundernes ønsker og gøre dem til virkelighed ved selvstændigt at udvikle og producere stærke og unikke hi-fi- og lydprodukter.

Produkterne sælges gennem HiFi Klubbens butikker og som eksport over det meste af Europa.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.