Forside * Nyheder

Kort nyt: MobilePay, Apple design & Samsung S23

-
Foto: Shutterstock.com / recordere.dk

Fusionen mellem MobilePay og norske Vipps er godkendt

Danske Bank fortæller at nu er fusionen mellem danske MobilePay og den tilsvarende norske tjeneste Vipps blevet godkendt af alle relevante myndigheder, herunder EU-Kommissionen. Det skriver Danske Bank i en udmelding.

Oprindelig var finske Pivo også med i planerne om at fusionere nordiske aktører indenfor mobil betaling, men deres ejer OP Financial Group sprang fra.

Annonce:

Parterne forventer at gennemføre handlen i løbet af fjerde kvartal 2022. Det fremgår ikke om en eller begge tjenester skifter navn, og hvilket navn de i givet fald fortsætter med.

 

Samsung Galaxy S23 Ultra er spottet på Geekbench

Den nye Samsung Galaxy S23-serie smartphones ventes lanceret i første halvdel af 2023, enten i januar eller februar. Nu er topmodellen Samsung Galaxy S23 Ultra dukket op på Geekbench, det skriver MySmartPrice.

Galaxy S23-serien rygtes at omfatte tre nye modeller: Galaxy S23, S23 Ultra og Galaxy S23 Plus.

Ultra-modellen af S23 scorede 1521 og 4689 i Geekbench’s single-core- og multi-core-test. Til sammenligning scorede S23 hhv. 1524 og 4597 i den samme test.

Chipset ventes at være det nye Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 SoC

 

Apples chefdesigner smutter efter under 4 år på posten

Evans Hankey, der afløste Jony Ive som ansvarlig for Apples hardware-designteam, er angiveligt på vej ud af rollen som chefdesigner efter kun 3 år på posten. Det skriver iMore.

Hun bliver dog hængende på posten i yderligere seks måneder, mens Apple finder ud af, hvem der skal tage over. Indtil videre er ingen udpeget, det er dog sandsynligt at Apple allerede har et eller flere navne i kikkerten.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.