Forside * Fokus

EU-regler vil blokere for 8K TV og MicroLED

-
Foto: Shutterstock.com

Nye EU-forordninger vil blokere for 8K UHD TV og MicroLED fra marts 2023

EUs regler for energieffektivitet i TV står nu til at udelukke 8K TV og MicroLED fra det europæiske marked. Det skriver erhvervsmediet Business Korea

De nuværende regler, som blev indført i 2019, omhandlede hverken 8K UHD TV eller skærmtypen MicroLED, hvorfor disse har kørt på frihjul.

Annonce:

Men EU-Kommissionens opdatering til grænserne for strømforbrug omfatter nu også de typer tv/skærme.

Grænserne for strømforbrug reguleres via et energieffektivitetsindeks (Energy Efficiency Index / EEI), og her er både 8K UHD TV og MicroLED nu sat til indekstallet 0,9. Samme som for HD TV og 4K UHD TV.

Det er i følge 8K Association så lavt at ingen af de eksisterende 8K UHD TV eller MicroLED kan overholde reglerne, så de vil ikke kunne sælges i EU, med mindre tv-producenterne finder på noget som kan sænke strømforbruget.

8K Association havde håbet på en kattelem med at EU-Kommissionen ville udskyde ændringerne, fordi der står at Kommissionen skal:

“revidere denne forordning i lyset af den teknologiske udvikling og fremlægge resultaterne af denne revision, herunder eventuelt et udkast til et forslag til revision, for høringsforummet senest den 25. december 2022”.

Men Kommissionen har allerede været ude og sige at den ikke har til hensigt at revidere den planlagte ændring.

De skærpede EU-regler for strømforbrug i TV træder i kraft til marts 2023

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.