Forside * Fokus

Spielberg til Cruise: Du reddede Hollywood og Top Gun 2 biografdistributionen

-

Steven Spielberg til Tom Cruise: “Du reddede Hollywoods røv” og “Top Gun: Maverick kan have reddet biografdistributionen”

Til årets Oscar-uddeling er Steven Spielberg og Tom Cruise konkurrenter om statuetten i kategorien Bedste Film. Spielberg har filmen “The Fabelmans” med, mens “Top Gun”: Maverick” også er nomineret.

Annonce:

Men det afholder ikke den garvede stjerneinstruktør i at komme med de helt store roser til Tom Cruise, da de to mødtes til kram og en snak, i forbindelse med en frokost med de Oscar-nominerede. Det skriver magasinet Variety

“Du reddede Hollywoods røv, og du har måske reddet biografdistributionen”, sagde Spielberg til Cruise i en video, som oprindeligt blev delt på Instagram af instruktøren Kartiki Gonsalves, hvis film “Who Can Say No to Baby Elephants!” er nomineret for bedste dokumentariske kortfilm. Cruise blev rød i kinderne.

“Top Gun: Maverick” var den anden film, som indtjente over 1 milliard dollars ved de verdensomspændende biografer efter pandemien havde haft lukket biograferne. “Spider-Man: No Way Home” var den første film til at krydse den milepæl efter pandemien.

Med en bruttoindtjening på 1,48 mia. dollars (over 10 mia. kr.) er “Maverick” den 11. mest indtjenende film i historien på verdensplan (ikke korrigeret for inflation). Filmen har den femtehøjeste indtjening på hjemmemarkedet med 718 millioner dollars (knap 5 mia. kr.)

Selv om “Maverick” er en efterfølger, var dens succes næppe forudbestemt. Alligevel blev opfølgeren til “Top Gun” fra 1986 et sjældent gammeldags hit, der i månedsvis solgte billetter på grund af mundtlig omtale.

Og mange nøjedes ikke med at se filmen én gang. Ifølge Paramount var det de tilbagevendende kunder, der gav “Maverick” momentum. Ved den fjerde weekend i de nordamerikanske biografer der var 16% af biografgængerne kommet tilbage mere end én gang, og 4% var kommet tilbage tre gange eller mere.

Cruise var derfor det helt store hit til nomineringsfrokosten, hvor Spielberg altså roste Criuse for at have været med til at redde Hollywood i en svær tid grundet pandemien, og at selve filmen “Top Gun: Maverick” kan have været med til at redde modellen med filmdistribution i biografvinduer, som har været under pres fra streaming, ikke mindst under pandemien.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.