Forside * Featured

Google Pay fejl sendte gratis penge til brugerne

-

 

Annonce:

En fejl i Google Pay udsendte utilsigtet tusindvis af penge til brugere

Brugere drager fordel af bankfejl: Google Pay-fejl udsender utilsigtet gratis penge. Google forsøger at få pengene tilbage, men vil ikke forfølge de brugere, der allerede har brugt dem.

En god grund til at benytte Google Pay: Google kan utilsigtet overføre gratis penge til dig. Flere brugere har rapporteret, at Google ved en fejl har indsat penge på deres konti – beløb varierende mellem 10 og 1.000 dollars (fra ca. 68 kr. op til ca. 6.800 kr). Det skriver Ars Technica

Android-ekspert Mishaal Rahman blev også påvirket af fejlen og delte info på Twitter. På Reddit-forummet rapporterede adskillige Google Pay-brugere om uventede pengeoverførsler til deres konti.

Pengene blev overført via Google Pay’s “belønnings”-program. Brugerne modtog store mængder “belønnings”-penge for det, der i meddelelsen blev kaldt “dogfooding the Google Pay Remittance experience”.

“Dogfooding” refererer til “intern betatestning af software før lanceringen”, så en sådan meddelelse burde kun have været sendt til Google-medarbejdere og/eller udvalgte testpartnere. Flere almindelige brugere har dog modtaget gentagne meddelelser med flere udbetalinger.

De berørte Google Pay-brugere, modtog senere en e-mail fra Google Pay-teamet med oplysninger om “en fejl, der indbetalte utilsigtet kontant kredit på din konto”. Beskeden starter således:

“Du har modtaget denne e-mail, fordi der er blevet indsat en utilsigtet kontantkredit på din Google Pay-konto. Problemet er siden blevet løst, og hvor det er muligt, er kreditten blevet tilbageført.”

Vi gætter på, at alle, der lod pengene stå på deres Google Pay-konto, fik dem fjernet, men for dem, der brugte pengene, tilføjer Google: “Hvis vi ikke var i stand til at tilbageføre kreditten, kan du beholde pengene. Der er ikke behov for yderligere handling”.

Det er rigtigt: Dem ser nåede at bruge pengene må beholde dem! Google ønsker ikke at bruge sin tid (og formentlig heller ikke at pådrage sig pressedækning for) på at jagte individuelle brugere.

Inden du nu tjekker din konto tilknyttet Google Pay så er der formentlig ingen danskere blandt de ramte. Det forlyder at fejlen begrænsede sig til USA og Singapore.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.