Forside * Featured

Essentiel elektronik til dit nødlager i tilfælde af cyberangreb

-
Foto: recordere.dk

Hvis nationens kritiske infrastruktur bliver lammet som følge af et cyberangreb, kan du være meget ilde stedt, hvis din husholdning ikke har et nødlager. Elektronik spiller en nøglerolle under national lammelse. Recordere.dk giver dig her inspiration til noget af det mest essentielle elektronik til nødlageret.

Inspirationen til denne artikel kommer fra mine ture til Ukraine, hvor civilbefolkningen næsten dagligt lever med russernes lammelse af kritisk infrastruktur. Juli måned bød på nogle af de længste strømafbrydelser i 2024, men stort set alle ejendomme har en eller anden form for nødgenerator stående – ukrainerne er forberedte på den russiske terrorisering af hverdagen.

Herhjemme er vi heller ikke gået fri fra russiske angreb på vores kritiske infrastruktur – eller cyberangreb fra Iran, Kina eller Nordkorea for den sags skyld. Politikere og erhvervslivet taler ikke højt om det, men lammelsen af TDCs mobilnet og Banedanmark i slutningen af 2024 viser, hvor sårbare vi er mod angreb. Visse kræfter er i gang med at varme op til en større omgang. Se blot på de mange såkaldte uheld i farvandene omkring Danmark, hvor kabler bliver revet i stykker.

Annonce:

Hybridkrigen er i gang, og civilbefolkningen bør være forberedt – uden at jeg tilhører gruppen af alarmister. Nærværende artikel skal give dig inspiration til elektronik, du kan have i dit nødlager. Der er need to have og nice to have. Og alt er relativt i forhold til, hvornår på året et eventuelt cyberangreb måtte lamme vores kritiske infrastruktur.

Foto: Pixabay.com

Derfor er det på tide at tænke nødlager

Beredskabsstyrelsen er kommet med deres anbefalinger til et nødlager, der går på, at du bør have nødforsyninger, så du kan klare dig i op til tre dage, hvilket fremgår af Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Sådan en anbefaling var utænkelig for få år siden – og alligevel ikke. For en dansk sikkerhedsekspert og rådgiver slog alarm allerede slutningen af 2019, hvor hun forudså, hvordan coronanedlukningen ville påvirke Danmark og resten af verden.

Susanne Skov Diemer. Foto: Privat

Susanne Skov Diemer er grundlægger og administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet Praesidio Group, der rådgiver internationale organisationer, virksomheder, regeringer og privatpersoner. Før grundlæggelsen af Praesidio Group arbejdede Susanne Skov Diemer for blandt andre det amerikanske udenrigsministerium, Diplomatic Security Service (DSS).

Susanne Skov Diemer var på grund af sit netværk og adgang til informationer blandt de første i Danmark til at gå offentligt ud og fortælle befolkningen, hvordan corona-pandemien ville ramme os. Hun har skrevet bogen, Forbered dig bedst på det værste, der er en håndbog for almindelige mennesker i, hvordan man kommer igennem en national krise med de rette forsyninger i sit nødlager.

Bogen Forbered dig bedst på det værste. Foto: recordere.dk

Sikkerhedsrådgiveren vurderer, at cyberangreb er den mest sandsynlige form for angreb mod Danmark, fordi cyberangreb er blevet en stor forretning for virksomheder i Rusland, Kina og Iran. Disse lande har investeret massivt i cyberkrigsførelse, og medarbejderne i de pågældende virksomheder går på arbejde, som var det enhver anden virksomhed – blot med det formål at føre cyberkrig mod vestlige mål.

”Det udfordrer Vesten i den forstand, at vi skal bruge ressourcer på at imødegå cyberangreb. Lige nu kan vi følge med, men der skal prioriteres flere ressourcer, hvis vi skal kunne følge med i fremtiden. Vi bliver nødt til at indtage den holdning, at vi vil blive ramt af et cyberangreb, og det må vi forberede os på”.

Slutningen af 2024 så Danmark, hvordan TDCs mobilnet blev lagt ned i flere timer samme dag som BaneDanmark også var lammet. Menneskelige fejl og opdateringsproblemer var den officielle forklaring. Uanset om man tror på den officielle forklaring eller ej, er der en høj risiko for, at Danmarks kritiske infrastruktur også bliver lammet som følge af et cyberangreb eller menneskelige fejl. Derfor bør hver husholdning have adgang til deres eget nødlager. Susanne Skov Diemer vurderer, at det mest oplagte mål er vores elforsyning.

Elforsyning. Foto: Pixabay.com

”Så kan vi ikke betale for varer, vi kan ikke køre i bus eller få lys eller vand. Vi tror, at vi bare kan gå hen til vandhanen og tænde vandet, men vandværkerne har brug for strøm”.

Bogen kommer ikke så meget ind på elektronik til nødlageret, men det fortæller forfatteren lidt om her. Susanne Skov Diemer taler om nice to have og need to have. Hun ønsker ikke at skræmme den almindelige dansker fra at komme i gang med at bygge nødlageret op, fordi listen bliver uoverskuelig og lang.

Sikkerhedseksperten anbefaler, at man begynder med den mentale forberedelse, hvor den enkelte forbereder sig på, at en krise kan ramme i mange forskellige former – fra snestorm til angreb. Derefter skal man bygge sit nødlager op ved at fokusere på det mest essentielle som vand og mad, og senere kan de øvrige ting komme til.

”Har man så mere energi, vil jeg anbefale, at man køber en nødgenerator. For den gør livet lidt lettere under strømafbrydelser. Specielt fordi vi skal kunne kommunikere med hinanden, og det kan vi ikke, hvis vores mobiler er løbet tør for strøm”.

Nødradio og powerbank. Foto: recordere.dk

Dernæst ville Susanne Skov Diemer købe varmeblæsere til at have om vinteren, fordi vi fungerer bedre med varme og får mere overskud til at tage hånd om egen overlevelse. Gennem overskuddet bliver vi også bedre rustet til at undgå anarkistiske tilstande, hvor vi griber til selvtægt.

I forlængelse af den mentale forberedelse, fortæller Susanne Skov Diemer også, at man skal gøre op med sig selv, hvad der skal til for at opretholde en hverdag. Det er individuelt, fordi vi alle er forskellige. For nogen er det muligheden for at opretholde et vist hygiejneniveau, mens det for andre kan handle om noget andet.

Susanne Skov Diemer anbefaler, at man i sit nødlager har fire-fem liter vand per person per dag, og nødlaget bør kunne række helt op til syv til ti dage, selvom regeringen anbefaler tre dage.

”Tre dage lyder useriøst i min verden. Det er muligt, at strømmen er tilbage i morgen, men det vil tage noget tid, før supermarkederne har fået ryddet køleboksene for fordærvet mad, og de tager ikke ny mad ind, før alt er blevet rengjort. Det er muligt, at vi er klar, men det er ikke ensbetydende med, at alle er klar til at genåbne samfundet”.

Supermarked. Foto: Pixabay.com

Susanne Skov Diemer kommer også med en forsigtig advarsel til el-bilsejerne, der måtte planlægge at køre i sommerhus under en krise. Selvom der er ladestandere rundt omkring i landet, vil den tilbageværende strøm i standerne være forbeholdt beredskabet. Dermed bør ens nødplan rumme en vis realisme i forhold til afstande, man vil rejse.

Susanne Skov Diemer advarer, at der ikke findes forsikringer mod lammelse af kritisk infrastruktur. Nødlageret er vores forsikring. Mange tror, at det er det offentliges ansvar at levere forsyningerne til os. Det ansvar ligger hos den enkelte, mener Susanne Skov Diemer, der fremhæver, at det også er den enkelte borgers ansvar at få mad på bordet hver dag.

Sikkerhedseksperten advarer imod at sammenligne corona-nedlukningerne med, hvad der vil ske under et hybridangreb. Under pandemien havde folk stadig adgang til rindende vand samt strøm til lys, varme og underholdning. Når cyberangrebet lammer strømforsyningen, mister vi adgangen til alle disse ting. Derfor anbefaler Susanne Skov Diemer, at vi gør en indsats for at forberede os bedst muligt på det værste.

Sæsonbetonet elektronik

Hvornår et cyberangreb nedlægger vores kritiske infrastruktur ned, kan ingen med sikkerhed sige. Måske får hackerne held med at lamme vores strømforsyning om vinteren, men det kan også ske om sommeren – og det stiller forskellige krav til elektronikken i dit nødlager.

Går strømmen om vinteren, skal du varme hjemmet op på anden vis, fordi fjernvarmeanlæg og dit eget fyr er afhængige af strøm, der ikke kan leveres. Til gengæld er det koldt udenfor, så du er knapt så afhængig af strøm til køleskab og fryser.

Foto: Pixabay.com

Nedlægger hackerne strømmen om sommeren, er du knapt så afhængig af varmeapparater, men du skal finde en alternativ måde at nedkøle dine fødevarer. Sommeren byder på sol, og det åbner for strømforsyning gennem solcellepaneler.

Har du solcellepaneler på taget, er det ikke givet, at du kan trække el fra dem under et cyberangreb, fordi panelerne er tilsluttet det offentlige elnet. Derfor er det relevant at tænke i alternative elforsyninger.

Uanset hvornår krisen rammer, er der essentiel elektronik, og der er sekundære produkter. Du får nedenfor test og tips til, hvilke produkter du bør have i nødlageret – og hvilke kan komme i anden række.

 

Need-to-have elektronik til nødlageret

Hybrid Muse MH-07DS. Foto: recordere.dk

Hybrid Muse MH-07DS

FM-radioen er blandt de mest essentielle elektronikprodukter til nødlageret. Under strømsvigt er DAB-signalet slukket, ligesom telefonnettet og internettet også er nede. Hvorfra vil du få dine informationer om nationens tilstand? FM-signalet er det eneste, som kan levere kritiske informationer til den brede befolkning gennem vores public service-medier.

Jeg erhvervede mig en Hybrid Muse MH-07DS til den nette sum af kr. 257, fordi den lille batteridrevne radio kan klare sig i et par dage på tre AAA-batterier. Derudover er der solfanger i toppen og håndsving, så radioen aldrig løber tør for strøm, hvis du isætter genopladelige batterier. Solfangerne er dog nytteløse. Jeg har forsøgt at lade batterierne op i vintersolskin, men måtte opgive efter nogle timer uden effekt. Dog kan jeg ikke afvise, at solfangerne har en effekt under stærkt sommersollys.

Foruden at være en radio er der indbygget LED-lommelygte og USB-A port til opladning af din smartphone. Hybrid Muse MH-07DS er ufattelig nem at betjene, hvis du har erfaring med de gode, gamle transistorradioer – ellers skal du nok afsætte lidt tid til at blive klog på indstillingerne.

Lyden i den lille mono-højttaler har en overvægt af diskant, hvilket er forventeligt, men det er nemt at høre, hvad der bliver sagt over æteren.

Hybrid Muse MH-07DS. Foto: recordere.dk
Sandberg Solar 5-Panel Powerbank 27000. Foto: recordere.dk

Sandberg Solar 5-Panel Powerbank 27000

Foruden at være et glimrende opladningsredskab på dine rejser, eller hvis du behov for masser af strøm til din bærbare computer, tablet eller mobil, kan Solar 5-Panel Powerbank 27000 fra Sandberg være et vigtig aktiv i dit nødlager – med enkelte forbehold.

Powerbanken, som navnet indikerer, har en kapacitet på 27000mAh, så du kan oplade din smartphone op til 5½ gang, der typisk indeholder et batteri på 5000mAh. Dermed kan du bruge din telefon til underholdning eller lommelygte flere timer i døgnet understrømsvigt.

Jeg har brugt flere måneder i selskab med Solar 5-Panel Powerbank 27000. Den har været med mig i Ukraine på adskillige ture, hvor den har hjulpet mig flere gange under strømsvigt, eller når jeg har været ude på opgave i områder med lang afstand til fungerende stikkontakter.

Ligeledes har powerbanken været uundværlig på de lange hjemture med tog og i lufthavne, hvor der ikke altid var en ledig stikkontakt. Powerbanken er i øvrigt godkendt til at have med ombord på flyet. Vær dog opmærksom på at murstenen vejer 900 gram, og den nærmest har samme mål som en almindelig mursten – så den fylder og vejer i håndbagagen.

Men tilbage til nødlageret.

Solar 5-Panel Powerbank 27000 har to USB-A porte og én USB-C port til opladning af selve enheden. Du kan også lade dine øvrige enheder op med USB-C kabel. Dermed kan du fodre din smartphone, Bluetooth-højttaler OG FM-radio på samme tid.

Solar 5-Panel Powerbank 27000 understøtter hurtigopladning på 22,5W, så min Samsung Galaxy S23 Ultra bliver ladet op 80 minutter.

Powerbanken har også et magnetisk felt til trådløs opladning med en effekt på 15W, men jeg har helt droppet at anvende den trådløse opladningsmulighed. Ganske enkelt fordi det tager for lang tid på at finde det rette sted på det magnetiske felt, før opladningen går i gang.

Bedste salgsargument kunne være de fem solpaneler, hvoraf det ene er indbygget, mens de fire andre kan foldes ud. Men det er også powerbankens akilleshæl, eftersom panelernes maksmile effekt er på 8W.

Powerbanken lå ude i det fri på mit havebord i 36 timer, hvoraf der var direkte sollys i otte af dem. Sammenlagt blev 7 % af batteriet ladet op. Eksperimentet foregik i en weekend med hedebølge, kraftig sollys og enkelte regnbyger, hvilket murstenen overlevede, fordi den er IP54-certificeret. Skal Solar 5-Panel Powerbank 27000 indgå i dit nødlager, kan du ikke regne med at opnå den maksimale strømkapacitet gennem solfangerne – især ikke i vinterhalvåret eller på overskyede dage.

Derfor er hovedargumentet for at købe en Solar 5-Panel Powerbank 27000, der er set til kr. 1.000, at den har en høj batterikapacitet, hvormed den kan bruges til lange rejser såvel som opladning af adskillige mobile enheder under strømafbrydelser.

AllPowers R1500 Portable Power Station + SP037 400W Solar Panel. Foto: recordere.dk

AllPowers R1500 Portable Power Station + SP037 400W Solar Panel

Kinesiske AllPowers specialiserer sig i transportable strømstationer, der er velegnede til det private nødlager. Stationen vejer 16,7kg, så du kan have den med på campingturen, ligesom du kan placere den overalt i hjemmet under strømafbrydelser.

Strømstationen har fire almindelige 230V stikkontakter, to 30W-felter til trådløs opladning, en indgang til bilstik, to USB-A 36W-indgange og to USB-C 200W-indgange. Derudover er der to indgange til tilslutning af to øvrige AllPowers-stationer. Dermed kan flere forskellige enheder få strøm på én gang – fra mobiltelefoner til lamper.

AllPowers R1500 har en batterikapacitet på 1152Wh, hvilket betyder strøm til:

  • Et elektronisk varmeapparat i op til en time på lav styrke
  • Et par elkogeplader i op til 30 minutter på lav styrke
  • To bordlamper med LED-pærer i op til 14 dage
  • Køleskabet på 120W i op til 8,5 timer
  • Brødristeren (650W) op til 50 gange

AllPowers R1500 er utrolig nem at betjene, og der er et display, som viser, hvor længe batteriet har strøm baseret på de enheder, du har tilsluttet. Stationen udregner i realtid, at der er el nok til 55 minutter, når jeg tilslutter De’Longhi Dragon 4 Pro-radiatoren, mens der er strøm til halvanden uge, når fire LED-bordlamper er sat til.

Stationen har utrolig mange fordele, fordi den agerer som en kritisk el-forsyning i dit nødlager. Og den har potentialet til at dække basale strømbehov i nogle dage, hvis du øver dig på, hvordan du vil bruge stationen i en nødsituation.

For AllPowers R1500 har også sine begrænsninger, eftersom den har et maksimalt output på 1800W på papiret. Jeg er i stand til at presse stationen op på 2040W, før den slukker automatisk.

Dermed kan den ikke betjene en almindelig elkedel. Det gør testen interessant. For det understreger, at du skal definere nødlagerets el-behov, før du køber en strømstation. Hvad skal din husholdning bruge strøm til?

AllPowers R1500 Portable Power Station. Foto: recordere.dk

AllPowers og andre konkurrerende mærker har strømstationer, der har levere et output på 2500W, men de koster mere, hvis de skal have samme batterikapacitet. De kan til gengæld forsyne varmeapparatet, elkogepladerne og elkedlen med det nødvendige output på fuld styrke.

Det optimale ville være at kombinere AllPowers R1500 med et gasblus til at kokkerere eller koge vand med, hvormed el-behovet også reduceres, og du kan bruge strømstationen til at holde almindelige lamper med LED-pærer kørende – eller oplade familiens mobiltelefoner og tablets.

Strømstationen bruger en time og 45 minutter på at lade op fra 0-100 % gennem en almindelig stikkontakt. Opladningen forekommer intelligent, da generatoren løbende øger strøminputtet. Første kvarter ligger inputtet omkring 400-500W, hvorefter det ryger op på 1000W frem til 80 % opladning.

Herefter sænkes inputtet automatisk for at skåne batteriet.
AllPowers R1500 kan også oplades med solpaneler, som kan tilkøbes på producentens hjemmeside eller hos forhandlere. AllPowers leverede et udfoldeligt SP037-solpanel med en effekt på 400W til testen, der kræver et særligt stik for at kunne blive tilsluttet strømstationen – stikket får du med i købet, hvis du køber et AllPowers-panel.

AllPowers R1500 Portable Power Station + SP037 400W Solar Panel. Foto: recordere.dk

SP037 består af fem solfangere, der kan foldes ud og stilles diagonalt for bedre at kunne fange sollyset. Panelet er IP67-certificeret, hvormed det kan modstå regn og støv. I udfoldet tilstand fylder panelet 2,66 meter i bredden, og du kan have det stående på en bred altan eller svalegang.

Strømløsningen er testet i løbet af vintermånederne med meget lidt sol, hvormed der tages forbehold for et bedre resultat i sommerhalvåret. På dage med solskin genopladede solfangerne typisk omkring 5-10 % af batterikapaciteten – og det var med cirka fire timers direkte sollys per dag.

Pointen er dog, at SP037 genererer strøm, som bidrager til nødlagerets strømforsyning, når elnettet er nede. Selvom det i vinterperioden virker pauvert med små 10 % strøm, så er det stadig strøm, du ellers ikke ville have.

AllPowers R1500 Portable Power Station + SP037 400W Solar Panel er set til kr. 7.900, hvilket er billigere end, hvad konkurrenter som Bluetti og Anker udbyder i lignende størrelsesorden. Løsningen er et rigtigt godt bud på en el-forsyning til den dag, hvor det danske elnet bliver hacket og lagt ned på ubestemt tid.

Brugervenligheden er i top, eftersom det er nemt at koble solpanelet til stationen samt betjene hele løsningen. De mange forskellige indgange og muligheden for trådløs opladning gør, at du kan levere strøm til mange enheder på én og samme tid.

De’Longhi Dragon 4 Pro. Foto: recordere.dk

De’Longhi Dragon 4 Pro

Nu er nærværende artikel skrevet i januar måned, hvor blæst og vinterkulde dominerer vejrbilledet. Skulle el-forsyningen blive hacket i vinterhalvåret, er det derfor essentielt med et elektronisk varmeapparat i nødlageret.

De’Longhi har leveret Dragon 4 Pro til test, og det oliefyldte varmeapparat er set til kr. 1.199, hvilket er en god pris for en elektronisk radiator med gode indstillingsmuligheder.

Udgangspunktet for at teste Dragon 4 Pro er at undersøge, om tidsindstillingsfunktionen kunne betyde, at varmeapparatet kunne selvaktivere om natten, så jeg i tilfælde af strøm- og varmeafbrydelse slap for at stå op i tide og utide for at tænde og slukke for den elektriske radiator for at spare på batteriet i generatoren. De’Longhi reklamerer for denne funktion, men der skulle en del research til for at hitte ud af, hvad timerfunktionen reelt set gik ud på.

De’Longhi Dragon 4 Pro. Foto: recordere.dk

Manualen var ikke synderlig behjælpelig, og indstillingen af timeren var ikke ligefrem intuitiv. De’Longhis hjemmeside løste heller ikke timerproblematikken. Efter flere timers research og forsøg på tidsindstilling må jeg opgive.

Dog lykkedes det mig at indstille automatisk slukning af radiatoren, så den ikke suger strøm fra strømstationen hele natten. Dragon 4 Pro kører med 15 minutters intervaller, og den skal være tændt, før jeg kan indstille den til at slukke efter et kvarters brug.

Dragon 4 Pro har et digitalt display og drejeskive, som gør, at jeg kan regulere varmekilden og sætte timerfunktionen i gang. Som en del af mit nødlager skal Dragon 4 Pro spille sammen med Allpowers R1500, men det kan varmeapparatet ikke, fordi fabriksindstillingerne gør, at strømstationen bliver overbelastet på grund af indgangseffekten på 2500W og dermed slår automatisk fra.

De’Longhi Dragon 4 Pro. Foto: recordere.dk

Løsningen? Det er her, at vigtigheden i forberedelse inden krisen kommer ind.

Efter en times nørkleri opdager jeg, at hvis Dragon 4 Pro bliver tilsluttet stikkontakten med 230V, kan jeg indstille radiatoren til at køre på lav og mellem blus, hvormed behovet for indgangseffekten på 2500 bliver reduceret til henholdsvis 1100W og 1400W, hvilket strømstationen kan levere uden problemer.

Kernefunktionen i Dragon 4 Pro er naturligvis at varme et lokale op, og radiatoren leverer absolut varen. Sat til minimumsydelse og 21 grader tager det ti minutter, før Dragon 4 Pro har varmet min stue på 25m2 godt op. Jeg kan derefter slukke for varmeapparatet, og der går 30 minutter, før det er kølet helt af.

Det tager et par timer efter slukningen, før min stue atter er frysende kold, men perioden med varme afhænger naturligvis af temperaturen udenfor og hvor velisoleret dit hjem er.

Nice-to-have elektronik til nødlageret

Elektriske kogeplader
Du kender dem måske fra kollegieværelset, kolonihaven eller campingvognen – to elektriske kogeplader du kan sætte til stikkontakten. Nødlageret kan med fordel inkludere sætte, hvis du har en generator.

En platform med to kogeplader kan fås helt ned til et par hundrede kroner. Du skal dog være opmærksom på, om din generator eller strømstation kan yde den effekt, som kogepladerne kræver. For dobbelte kogeplader kan effekten lyde på 2500 Watt, mens en solo kogeplade kræver 1500 Watt, hvilket en batteridrevet strømstation burde kunne yde.

Foto: recordere.dk

Walkie-talkien
Walkie-talkier kan være en god substitut under strømafbrydelser, hvor telefonnettet også er nede. Uanset om du bor i etageejendom eller i parcelhuskvarter, kan du have behov for at kommunikere med dine naboer i forhold til ubudne gæster, eller hvis der er brug for akut assistance.

Standardudgaver af walkie-talkien har en teoretisk rækkevidde på ti kilometer, som naturligvis divergerer fra realverdenen i variabelt omfang afhængig af, hvor mange øvrige signaler og magnetiske forstyrrelser, der er i dit lokalområde.

Walkie-talkier koster ikke flere tusindekroner, nærmere nogle hundrede kroner, for et par gode, robuste modeller med flere dages standby-tid og flere timers taletid på én opladning.

Den elektroniske køleboks
Kølebokse med strømtilslutning findes, selvom de er knapt så udbredte som deres fætre og kusiner uden strøm. Bliver den danske elforsyning ramt af et cyberangreb om sommeren, er det et spørgsmål om timer, før maden i fryseren og køleskabet er uspiselig. Derfor kan den elektroniske køleboks være et aktiv, som du løbende kan tilslutte din generator for at forlænge fødevarernes holdbarhed.

Du kan sagtens få en elektronisk udgave på 24L til få hundrede kroner, mens de mere rummelige på omkring 50L kan fås til omkring kr. 1.000. Du kan finde modeller, der kører på 12 Volt, mens andre kan sættes i en almindelig 230 Volts stikkontakt.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.