Samsung har frigivet den første større softwareopdatering til Galaxy S25-serien. Opdateringen er i første omgang tilgængelig i Sydkorea, men ventes snart at blive rullet ud i flere lande, herunder Danmark.
Opdateringen inkluderer den seneste sikkerhedsopdatering fra februar 2025 samt flere fejlrettelser. Ifølge Sammobile fylder opdateringen 585,9 MB og har firmwareversion S93xNKSU1AYB3.
Ud fra firmwareversionen vurderes det, at opdateringen udover sikkerhedsrettelser også indeholder forbedringer af ydeevne samt generelle fejlrettelser.
Disse modeller opdateres
- Samsung Galaxy S25
- Samsung Galaxy S25+
- Samsung Galaxy S25 Ultra
LÆS OGSÅ: TEST: Samsung Galaxy S25 Ultra – Er det den bedste Android lige nu?
Opdateringen vil inden for kort tid være tilgængelig i flere regioner, herunder Norden. Samsung Galaxy S25-serien blev lanceret med december måneds sikkerhedsniveau, men modtager nu sin første større opdatering. Vi har forsøgt med vores test-eksemplar, men opdateringen har ikke været tilgængelig endnu.
Annonce: