Apple’s CEO, Tim Cook, har offentliggjort, at virksomheden vil præsentere et nyt produkt onsdag den 19. februar.
Nyheden blev delt via et opslag på X, hvor en kort video viste Apple-logoet i sølv sammen med teksten:
“Get ready to meet the newest member of the family. Wednesday, February 19. #AppleLaunch”
Opslaget indikerer, at der kun vil blive præsenteret ét nyt produkt ved lanceringen.
[embedpress]https://x.com/tim_cook/status/1890068457825394918[/embedpress]
iPhone SE 4 er den mest sandsynlige nyhed
Flere spekulerer i, at det nye produkt bliver iPhone SE 4. Ifølge rygter vil den indeholde flere tekniske opgraderinger, herunder:
- OLED edge-to-edge display
- Face ID og notch
- A18-chip
- USB-C opladningsport
- 8GB RAM
- Apple Intelligence support
- 48MP kamera
- Apples egen 5G-modem
Andre mulige produktlanceringer
Selvom iPhone SE 4 er den mest forventede nyhed, kan andre produkter også være en del af præsentationen. Det siger 9to5Mac.com.
Disse inkluderer:
- MacBook Air med M4-chip
- iPad Air med M3-chip
- 11. generation af den almindelige iPad
Nogle spekulerer i, at videoens cirkelformede design kunne antyde en lancering af AirTag 2. Ifølge Bloomberg-journalisten Mark Gurman er dette dog ikke sandsynligt. Han peger i stedet på, at iPhone SE 4 bliver hovedproduktet ved lanceringen.