Forside * Featured

Snart vil Android-enhederne automatisk genstarte

-
Foto: Pixabay.com

Google udruller automatisk genstart af inaktive Android telefoner og tablets.

Med den kommende opdatering af Google Play-tjenester udruller Android en ny sikkerhedsfunktion, der automatisk genstarter (eller auto-rebooter) enheder, der har været »låst i 3 på hinanden følgende dage«. Det skriver 9to5google

Under Sikkerhed og privatliv indeholder udgivelsesnoterne til version 25.14 af Google Play-tjenester: [Telefon] Med denne funktion genstarter din enhed automatisk, hvis den har været låst i 3 på hinanden følgende dage.

Annonce:

Med »telefon« menes der også tablets, mens de andre enhedskategorier – Auto, PC (Play Games Windows-app), TV og Wear – er udelukket. Der sker en automatisk genstart, hvis du ikke har brugt din telefon eller tablet i over 72 timer.

Når en enhed genstarter så vender den tilbage til en BFU-tilstand (Before First Unlock), hvor data er krypteret og sværere at få adgang til, da der endnu ikke er indtastet en adgangskode, og biometriske logins endnu ikke er aktive. På Pixel-enheder står der nederst på låseskærmen, at man skal »låse op for alle funktioner og data«. Til sammenligning kan data være lettere at få adgang til efter første oplåsning (AFU – After First Unlock), når brugeren er »logget ind«.

Google Play-tjenester 25.14 vil blive udrullet i løbet af den næste uges tid. Det kan dog tage et par uger mere, før Androids nye automatiske genstartsfunktion bliver aktiveret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.