
Apples nye CarPlay Ultra blev officielt lanceret tidligere på måneden. Flere bilproducenter har meldt ud, at de vil understøtte systemet i kommende modeller. Men en lang række mærker har endnu ikke forpligtet sig – og nogle har helt fravalgt det.
Listen over bilproducenter uden planer om at understøtte CarPlay Ultra omfatter flere store navne. Her er mærkerne, som i øjeblikket ikke har erklæret støtte:
- BMW
- Buick
- BYD
- Cadillac
- Chevrolet
- Chrysler
- Dodge
- Fiat
- GMC
- Jeep
- Lexus
- Mazda
- Mercedes-Benz (tidligere tilmeldt, men har trukket sig)
- RAM
- Rivian
- Subaru
- Suzuki
- Tesla
- Toyota
- Volkswagen (VAG Group)
Selv om disse mærker ikke støtter CarPlay Ultra, betyder det ikke, at de afviser Apples teknologi helt. De fleste af dem understøtter allerede standardversionen af CarPlay. Undtagelserne som Tesla og Rivian har aldrig tilbudt Apples system. Det er 9to5mac, der har samlet ovenstående liste.
Af mærker der har meldt sig under fanerne til CarPlay Ultra finder man lige nu:
- Land Rover
- Lincoln
- Audi
- Volvo
- Honda
- Nissan
- Ford
- Porsche
- Jaguar
- Acura
- Polestar
- Infiniti
- Renault

Modstand mod dybere Apple-integration
CarPlay Ultra adskiller sig fra den oprindelige version ved at give Apple mere adgang til bilens systemer, herunder instrumentbræt og klimakontrol. Flere producenter ser ud til at være tilbageholdende med at give Apple den adgang.
Apples liste over samarbejdspartnere ventes at vokse i takt med, at nye modeller lanceres. Men hvorvidt de skeptiske mærker ændrer holdning, afhænger af markedets reaktion.