Apple har udgivet iOS 26 beta 2. Opdateringen er tilgængelig for udviklere og forventes at blive fulgt op af en offentlig betaversion i juli.
Beta 2 kommer som opfølgning på beta 1, der blev lanceret den 9. juni.
Kontrolcenteret har fået en justering i visningen. Baggrunden vises nu med øget sløring, hvilket skal gøre tekst og elementer lettere at aflæse.
Der er tilføjet en ny ringetone. Den hedder ”Alt 1” og er en variant af standardtonen Reflection. I Beskeder-appen er etiketten for ukendte afsendere ændret fra rød til blå.
Widgets og opdaterede apps
Apple Music har fået to nye widgets: en til Live Radio og en søgefunktion, som kan placeres på låseskærmen. Siri med ChatGPT-integration kan nu kende forskel på tekstprompts og billedgenererende prompts.
Tidligere standardbaggrunde, som var unikke for hver iPhone-model, er tilbage. Den nye iOS 26-standardbaggrund har fået en parallax-effekt, som manglede i første beta.
Appikoner i Dock er nu venstrejusteret, hvis der er færre end fire apps. I Safari er menuen ”…” blevet omstruktureret med nye ikoner og ny rækkefølge af funktioner.
I højkontrasttilstand vises nu tydelige kanter omkring Liquid Glass-elementer, hvilket skal forbedre læsbarheden for brugere med nedsat syn.
Beta 2 kan hentes på din iPhone, hvis du slår udvikler beta’er til. Bemærk at det er beta software, og du må forvente fejl og i værste fald app’s der ikke virker. Du kan læse meget mere om kendte fejl og nyheder i denne release note (engelsk)