Forside * Nyheder

DR LYD lancerer sommerprogram med nye podcasts og live-radio

-
DRLYD (ill. recordere.dk)

DR LYD er klar med en række nye lydtilbud til sommerferien 2025. Programmet dækker både radio og podcasts, og udkommer i løbet af juni, juli og august.

DR udgiver tre nye podcasts op til sommerferien. Fælles for dem er, at de bygger på stærke fortællinger og undersøgelser.

‘Hvem er Benjamin Hav’ er en ny serie i seks afsnit, hvor vært Marie Hobitz forsøger at tegne et portræt af rapperen Benjamin Hav. Podcasten ser nærmere på hans kunstneriske stil, fortid og fortællinger til publikum.

Annonce:

‘Forbrydelsens anatomi – Skriget fra asylet’ består af fire afsnit og går tilbage til 1907, hvor en patient dør på Jydske Asyl. En anden patient, Ludvig Svenningsen, retter mistanke mod personalet og forsøger at få sagen frem i offentligheden. Serien bygger på historiske kilder og beskriver forholdene på datidens psykiatriske institutioner.

‘I døden for tronen’ er en historisk podcast på 12 episoder, produceret af Podster og fortalt af Ditte Hansen. Serien handler om de kongelige magtkampe i middelalderens England og den slægtslinje, der inspirerede ‘Game of Thrones’.

Foruden de nye podcasts byder DR LYD også på live-radio med fokus på sommer og sport. Dækningen sker fra flere steder i landet, og udvalgte programmer sendes direkte. Mange af DR’s faste podcastserier fortsætter desuden gennem sommermånederne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.