Forside * Nyheder

GRAMEX: Solister dominerer radioen i 2024

-
Foto: Deezer

Gramex har offentliggjort årets mest spillede musikere og sange i dansk radio. Tallene viser, at solister fylder mere end bands: 7 ud af 10 hovedartister og 7 ud af 10 sange i top 10-listen er med solister. Det er et skift fra 2017, hvor der var lige mange solister og bands.

De fleste i toppen er gengangere. 9 ud af 10 hovedartister og 8 ud af 10 musikere har tidligere ligget i top 10. Fridolin og Frederik Nordsø er for femte år i træk de to mest spillede musikere.

Danske sange fylder mere end før. 8 ud af 10 mest spillede sange i 2024 er på dansk. Til sammenligning var kun 1 sang på dansk i 2020. Udviklingen peger på, at dansk sprog har vundet indpas i radioen igen. Du kan se undersøgelsen fra Gramex her.

Annonce:

Mænd i front

Mænd udgør størstedelen af både artister og musikere. Kun 3 ud af 10 hovedartister i top 10 er kvinder eller har kvinder i front. Alle 10 mest spillede musikere er mænd – som i tidligere år.

Andreas Odbjerg er årets mest spillede danske hovedartist. Han har også årets mest spillede sang, “Benny”. Desuden ligger han nummer 4 blandt de mest spillede musikere. “Benny” er første single fra albummet Un Hommage og blev indspillet i et kælderstudie, hvor optagelserne var udfordrende.

Top 10 hovedartister

  1. Andreas Odbjerg
  2. Blæst
  3. URO
  4. Medina
  5. Jonah Blacksmith
  6. Christopher
  7. Mumle
  8. Mads Langer
  9. Tobias Rahim
  10. Lukas Graham

Top 10 sange

  1. Benny – Andreas Odbjerg
  2. Godthåbsvej – URO
  3. Up – Jonah Blacksmith
  4. Det modsatte – Mumle
  5. Elsker dig så meget – Blæst
  6. Mindst ondt – Malte Ebert feat. Svea S.
  7. Progress – Saint Clara
  8. Bellevue – Tobias Rahim feat. D1MA
  9. Aldrig Alene – Hjalmer
  10. Disko i KBH – Blæst

Top 10 musikere

  1. Fridolin Nordsø
  2. Frederik Nordsø
  3. Arto Eriksen
  4. Andreas Odbjerg
  5. Oliver Cilwik
  6. Thor Nørgaard
  7. Kristjan Rafn
  8. Jeppe Kronback
  9. Jacob Andersen
  10. Mads Møller

En stor del af de mest spillede musikere arbejder i det samme studie på Frederiksberg. Her skaber Fridolin og Frederik Nordsø, Arto Eriksen og Kristjan Rafn radiohits sammen og på kryds og tværs med andre artister og producere. Det fælles netværk er centralt i forklaringen på deres plads i toppen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.