
Lenovo har i samarbejde med Google lanceret den første Chromebook Plus med eksklusive Ai funktioner. Den nye Chromebook hedder Lenovo Chromebook Plus 14.
Lenovo Chromebook Plus 14 er den første Chromebook Plus med MediaTek Kompanio Ultra-processor og op til 50 TOPS AI-kraft. Den kører på ARM og leverer op til 17 timers batteritid. Enheden fås med OLED-skærm, fingeraftrykslæser og Dolby Atmos.
Modellen tilbyder lokal AI-baseret fanestyring, der grupperer åbne faner efter opgaver. Samtidig kan brugere fjerne baggrunde og lave klistermærker i Galleri-appen via AI-billedredigering.
Nye AI-funktioner rulles ud til alle Chromebook Plus-modeller
Fra 23. juni bliver en række AI-funktioner tilgængelige for hele Chromebook Plus-serien:
- Brug af “Select to search” med Lens til at identificere og søge oplysninger på skærmen.
- “Text capture” trækker tekst ud fra billeder og gør det redigerbart.
- “Quick Insert”-tast muliggør AI-genererede billeder direkte i dokumenter.
- “Help me read” har nu en ny “simplify”-funktion, som gør komplicerede tekster lettere at forstå.

NotebookLM og Gemini integreres i ChromeOS
NotebookLM kommer forudinstalleret og kan bruges til research og indholdsgenerering. Google AI Pro-planen med 2TB lager og adgang til Gemini-apps følger med i ét år ved køb af Chromebook Plus.
Spillet Squid Game: Unleashed tilpasses Chromebook med tastatur- og musestyring. Billedbehandlingsprogrammet Luminar bliver også tilgængeligt med tre måneders gratis brug ved køb.

Tekniske specifikationer
Lenovo Chromebook Plus (14”, 10) er udstyret med MediaTek Kompanio Ultra 910-processor, op til 16 GB LPDDR5 RAM og op til 256 GB lagerplads. Skærmen er en 14-tommer OLED med en opløsning på 1920×1200 (WUXGA), 16:10-format og dækning af 100 % DCI-P3 farverummet.
Batteriet er på 60 Wh med understøttelse af hurtigopladning via 65W adapter og en opgivet driftstid på op til 17 timer.
Enheden vejer 1,17 kg og måler 314,4 x 219,1 x 15,8 mm. Den har fire 2W-højttalere med Dolby Atmos, 5 MP webcam med fysisk shutterskyder, og understøtter Wi-Fi 7 samt Bluetooth 5.4. Tilslutninger inkluderer to USB-C-porte (5 Gbps), én USB-A-port (5 Gbps) og et kombineret lydjackstik.

Pris og levering
Dansk pris ved lanceringen er endnu ukendt, og Google og Lenovo har ikke svaret tilbage på hvad de bliver. Vi ved dog at de europæsiske priser starter ved 699 EUR (ca. 5.220,- DKK)